23948sdkhjf

Behov for en sommerpause

Organisationerne bør benytter sommeren til at tænke på andet en cabotage. Der er brug for en succes-historie, mener klummeskribenten.
Transportbranchens organisationer trænger til sommerferie. Helst en god lang sommerpause, hvor de kan stresse af og begrave stridsøksen.

Uanset hvor meget de skændes om cabotagens nationale ulemper eller internationale nødvendighed, bliver de ikke enige. Et synspunkt bliver som bekendt ikke mere rigtigt af at blive gentaget.

For og imod cabotage har udviklet sig til en religionskrig mellem vognmandsorganisationerne tilsat et klart råb om politisk hjælp. Desværre er politikerne på Christiansborg og i EU ikke lige så faste i troen om cabotagens gener.

Den snarlige sommerferie er en oplagt mulighed for de stærkt engagerede organisationsbosser til at holde en mediepause. For nogle vil det være en "kold tyrker." Andre kan måske nøjes med en gradvis nedtrapning.

Krigstrætte

Mange i den danske vognmandsbranche er ved at være trætte af religionskrigen. Det uanset hvem der fører sig frem som korsridder. Selv dem, som var lidt fraværende i historietimerne, ved, at religionskrige sjældent fører til noget godt. Og at de opnåede resultater næsten aldrig står i forhold til de anvendte ressourcer.

Branchen trænger i høj grad til noget at samles om. Allerhelst en succesoplevelse i form af et godt politisk resultat. Gerne et resultat, der er skabt i fællesskab, og som kan vise, at der er fremtid i enighed.

Plads til fokus

Der findes så mange transportområder, hvor vognmændenes og deres organisationer i praksis er enige. Hvis cabotagedebatten skubbes lidt i baggrunden, bliver der plads til at sætte politisk fokus på andre presserende emner. Der er nok at tage fat på. Forude ligger f. eks. truslen om at indføre kørselsafgifter for lastbiler i milliardklassen. For vognmændene gælder det om at komme hurtigt på banen.

Gider ikke skænderi

Politikerne har lidt svært ved at tage en splittet vognmandsbranche alvorligt. Specielt når der hele tiden hakkes på hinanden. Selv den åbne høring i Folketingets beskæftigelsesudvalg gav sig udslag i efterfølgende pinligt mundhuggeri.

Politikerne gider ikke høre på en vognmandsbranche, der har så travlt med at udstille deres uenighed. Det kan få negative konsekvenser, når de præsenteres for andre relevante forslag, der kan mindske vognmændenes daglige trængsler. Det kan være farligt at overspille sine kort i spillet om politisk indflydelse.

Forhåbentligt vil sommerperioden lægger en dæmper på de krigeriske udfoldelser i vognmændenes organisationsverden. Selv chefer har behov for mental afslapning.

For nogle bosser kan det være et svært arbejde at slappe af, men det vil altså være en kæmpe fordel for den danske transportbranche, hvis de krigeriske udfoldelser sættes på stand by. Gerne lidt længere end de tre uger, som sommerferien traditionelt varer.

Der er grund til at ønske alle i transporterhvervet en god, eftertænksom og forhåbentlig fredfyldt sommer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062