23948sdkhjf

1.210.000 solgte Nissan-biler

På trods af de udfordrende makroøkonomiske forhold, har Nissan leveret en respektabel præstation, lyder det fra koncernen
Nissan Motor Co., Ltd. har offentliggjort et driftsresultat på 120,7 milliarder Yen (1,17 milliarder euro) i 1. kvartal af regnskabsåret 2012.

Sammenlignet med 1. kvartal i 2011 faldt driftsresultatet med 20 pct. som følge af en negativ påvirkning fra valutakurser på grund af den usædvanligt stærke Yen, og dertil højere engangsomkostninger, især i Nordamerika, forbundet med fornyelse af produkter. Det generelle prisniveau var også mindre favorabelt i forhold til sidste års periode, hvor bilpriserne var påvirket af de begrænsninger på forsyninger og reservedele, der var forårsaget af jordskælvene og tsunamien i Japan i marts 2011.

Nissan solgte i alt 1.210.000 biler på verdensplan i 1. kvartal i indeværende regnskabsår. Det er en stigning på 14,6 pct. i forhold til samme periode i 2011. Den globale markedsandel steg med 0,4 procentpoint til 5,9 pct.

- Nissan har leveret en respektabel præstation i 1. kvartal på trods af de udfordrende makroøkonomiske forhold", siger Carlos Ghosn, som er President og CEO hos Nissan. "Der er stadig stor efterspørgsel efter vores innovative modeller, og endnu flere spændende biler venter på at blive introduceret. På den baggrund er vi stadig godt på vej til at nå vores forecast for hele året, siger han.

Lancering af nye produkter

Nettoomsætningen steg med 2,6 pct. til 2,1364 billioner Yen (20,78 milliarder euro), mens det ordinære resultat blev på 111,5 milliarder Yen (1,08 milliarder euro), og nettoresultatet blev på 72,3 milliarder Yen (700 millioner euro).

I perioden fra april-juni fortsatte Nissan med at udføre sin Power 88-midtvejsplan, der har til formål at udbygge produktudbuddet og forbedre koncernens brand og salgsindsats over hele verden. Som et led i den plan blev to nye modeller introduceret i første kvartal – Nissan Altima i USA og Nissan NV350 Caravan i Japan.

Hastigheden og antallet af lanceringer af nye produkter kommer til at accelerere i de kommende kvartaler med fornyelse af store modelrækker under mærkerne Nissan, Infiniti og Venucia. Nissan øgede sin egen mærkesynlighed med lanceringen af "WHAT IF_"-kampagnen, som er en global multimediekampagne med fokus på trafikknudepunkter og digitale medier.

Yderligere produktintroduktioner og mærkeinitiativer forventes at øge salget i resten af regnskabsåret, meddeler fra koncernen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065