23948sdkhjf

Sådan pimper du din Iveco

Bo Loyd Skjødt fik det som han ville. En Stalis med Ferrari bagende!
Bo Loyd Skjødt, der er ejer af BLS Transport i Greve, er ikke bange for at vække opsigt! Faktisk nyder han ligefrem, at lave noget, som ikke er, hvad folk forventer

- Mange vognmænd og chauffører har fordomme omkring Iveco, siger Bo.

- Min erfaring siger, at Iveco lever 100 procent op til konkurrenterne, både hvad angår brændstoføkonomi.

Derfor har han valgt en Iveco Stralis 500 hk EEV og fået den opbygget og dekoreret, så den nok får én vognmand eller to til at kaste et ekstra blik!

Opbygget i Padborg

BLS Transports nye Iveco Stralis AS 400S50TX/P er specialopbygget af I.M. Jensen & Bache i Padborg med Ferrari 612 bagende og et stort flot kængurogitter foran. Den har Eurotronic gearkasse og er den første Iveco Stralis på verdensplan i sin flotte, specielle røde metallak, der er en ægte italiener værdig.

- Min filosofi er, at alt kan lade sig gøre. Derfor fik jeg det præcis, som jeg ville have det.

Holdt det hemmeligt

Opbygningen foregik under stor hemmelighed og kun de allernærmeste kendte til bilens specielle udseende og opbygning, før den stod helt klar.

Allerede, da bilen stod færdig hos opbyggeren kom et par vognmænd fra Norge og bad om en lignende opbygning, fordi de syntes, den var så flot med kænguro-gitter foran.

- Nu er min Iveco ikke den eneste mere; men det er stadig den første, smiler Bo Loyd Skjødt.

Den kører hver dag

Der er rig mulighed for at se BLS Transports nye Stralis på vejene, for den kører mandag til søndag både dag og nat – både på Sjælland og i Jylland og til både Sverige og Tyskland.

- Det er fedt med sådan en bil, og resultatet er blevet supergodt; men først og fremmest er bilen et arbejdsredskab, som jeg er meget glad for!, understreger Bo Loyd Skjødt.

Bilen er solgt af Jørgen Andreassen, Iveco København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062