23948sdkhjf

1700 fragtfly i Billund i år

Kurer-selskaberne har flere flyvninger til og fra Billund. Derfor forventes 2012 at blive rekordår i antallet af schedulerede fly.
Billund Lufthavn regner med at sætte rekord i antallet af schedulerede fragtfly i 2012. Fragtchef Jan Ditlevsen satser på, at der skal opereres 1.700 af slagsen i år.

- Det er det største antal schedulerede fragtflyvninger nogensinde for Billund, fortæller han.

- Sidste år havde vi 1.600 schedulerede flyvninger. Det er kurerselskaberne UPS, TNT og DHL, der operer størstedelen af flyene i deres faste ruter, som for nogle af selskabernes vedkommende omfatter flere afgange dagligt.

- Det er at stor betydning for Billund, at så kan tage så mange fly; men vi er klar til flere. Faktisk har vi kapacitet til det dobbelte, hvis det skulle være.

For tiden bruger Jan Ditlevsen og medarbejderne i cargo-afdelingen meget tid på at gennemgå de kommende security-regler for kunderne. Det er regler, som bliver indført på EU-niveau.

- Reglerne indebærer, at afsenderne af flyfragt skal være godkendt af Trafikstyrelsen inden april 2013. Hvis de ikke er godkendt, skal der foretages en 100 procent screening af deres gods, forklarer Jan Ditlevsen.

- Faktisk forventer vi ikke med, at så mange afsendere bliver godkendt. Det er både besværligt og dyrt at få en godkendelse. Derfor vil mange nok vælge at få screenet deres gods.

For at kunne håndtere det stigende antal af screeninger har Billund bestilt en ny screening-maskine og besluttet at indrette fire nye screening-spor.

Direkte Tyrkiet

Endelig glæder Jan Ditlevsen sig også over, at Turkish Airlines fra den 9. juli begynder direkte flyvninger mellem Billund og Istanbul. Der bliver tale om tre ugentlige afgange - mandag, onsdag og lørdag.

- Selv om det er passagerfly, vil de også få betydning for fragtmulighederne her i Billund, siger fragtchefen.

- Hvert fly kan tage et par ton med, og med Turkish Airlines’ omfattende rutenet, er jeg sikker på, at det har interesse for vores kunder. Turkish Airlines er faktisk verdens sjette største luftfartsselskab og flyver på mere end 200 destinationer.

- Vi kan tilbyde nogle rigtig gode deadlines med modtagelse af gods helt frem til 60 minutter før afgang, slutter Jan Ditlevsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078