23948sdkhjf

Post Danmark køber distributions-firma

Post Danmark har indgået aftale med ZimmerGroup om overtagelse af samtlige aktier i Distribution Services A/S.
Virksomheden er specialiseret indenfor pakning og klargøring af adresseløse forsendelser. Siden 2003 har Distribution Services A/S været underleverandør til Post Danmark.

- Overtagelsen er et led i Post Danmarks arbejde med at omstille virksomheden og skabe en mere effektiv og lønsom forretning, siger direktør i Post Danmark, Henning Christensen.

- Vi overtager et veldrevet selskab, som vi har haft tæt samarbejde med i mange år. Vi vil nu knytte forædlingen af vores produkter tættere til vores øvrige drift.

- Selskabet skal fortsætte som hidtil, og vi vil fra Post Danmarks side udelukkende indsætte en ny topleder. Virksomheden skal fortsat drives med samme daglige ledelse og i samme lokalitet som hidtil, siger Henning Christensen.

Det er aftalt mellem parterne, at købssummen ikke offentliggøres. Overtagelsen af selskabet vil ske med virkning fra 1. januar 2013 og er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Nødvendigt salg

Hos sælger, Zimmer Holding, ser man overdragelsen som en naturlig og nødvendig udvikling i et velfungerende samarbejde.

- I Zimmer Holding koncernen glæder vi os til at fortsætte udviklingssamarbejdet med såvel Distribution Services som Post Danmark i de kommende år, siger direktør Jens E. Zimmer uden at komme nærmere ind på, hvad det samarbejde skal omfatte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081