23948sdkhjf

Kamp mod bødeforhøjelser

Justitsministeriet lægger op til højere bøder ved overtrædelse af kontrolapparatforordningen med den nuværende faste bødetakst på 3.000 kroner som minimum. ITD pudser jura-ekspert på ministeriet.
- EU-domstolen dømte i februar i år til fordel for en ungarnsk chauffør i en principiel sag om en høj bøde for en lille menneskelig fejl, den såkaldte Urban-dom. Vi havde håbet, at det menneskelige hensyn og en bagatelgrænse, som var med i EU-domstolens præmisser, også ville blive retspraksis herhjemme, siger ITDs chefkonsulent Lars Nielsen til Transportmagasinet.dk.

- I stedet ser det snarere ud til, at ministeriet vil arbejde med en klassifikation med tre kategorier, som samlet set skærper sanktionerne overfor vognmænd og chauffører. Jeg vil tillade mig at stille spørgsmålstegn ved, om vi fremover i det hele taget kan arbejde med fastlagte bødetakster, når EU siger, at man skal ind og kigge på de konkrete omstændigheder i hvert tilfælde af en lovovertrædelse.

Vi får nu en af landets fremmeste eksperter i EU-jura til at gennemgå sagen, så vi kan få afklaret, om ministeriet har fuldstændig fast grund under benene i denne sag, eller om de ikke har løftet blikket højt nok og taget den fulde konsekvens af EU-dommen, siger Lars Nielsen.

- Når ministeriet nu opererer med 3.000 kroner som laveste bødetakst, så kunne man jo godt få den grimme tanke, at det, med EU-dommen in mente, er for at imødegå krav om genoptagelse af sager fra de mange chauffører, der har fået hårdere bøder, lyder det fra chefkonsulenten.

ITDs ekspert ventes at have analyseret og testet justitsministeriets vurderinger til august.

(Hør mere om sagen i lydklippet)
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062