FÆRØERNE - Økonomiske op- og nedture
Færøernes økonomi har altid været afhængig af fiskeriet. De senere år har bankkriser og virksomhedslukninger haft stor betydning for øerne situation; men heldigvis har finanskrisen ikke Færøerne så hård som andre lande.
I 1977 udvidede Færøerne sin fiskerigrænse til 200 sømil for at beskytte fiskebestanden.
1980erne var præget af kraftig økonomisk vækst, men i starten af 1990erne blev landet kastet ud i dyb økonomisk krise, der hurtigt fik politiske overtoner. DDanske Banks afdeling i Færøerne fik store tab, og disse tab blev overladt til Færøerne at klare, da banken lukkede sin afdeling. Færøbank-skandalen er gået ud over den færøske kreditværdighed.
Færøsk økonomi kom langsomt ud af lavkonjunkturen, og efter år 2000 var der atter stor fremgang at spore. Den globale finanskrise, der satte ind i 2008, ramte Færøerne mindre hårdt ramt end de fleste andre vestlige økonomier. Ifølge Nationalbanken faldt bruttonationalproduktet (BNP) med 0,8 procent i 2008 og 1,7 procent i 2009.
I 2010 var økonomien tilbage på sporet med en vækst på 3,3 procent båret frem af aktiviteterne i fiskeindustrien med øgede fangster og stigende priser.
To af Færøernes største virksomheder, Eik Banki og Faroe Seafood, gik konkurs i 2010. Det har haft negativ indflydelse på den færøske økonomi og understreger, at fremgangen fortsat er skrøbelig.
Usikre udsigter
Stigende oliepriser har mindsket indtjeningen i fiskeriet. Desuden har Eik Bankis konkurs mindsket udlånskapaciteten i en periode, hvilket kan få negative realøkonomiske følger.
Færøerne havde overskud på handelsbalancen i 2010, men der er udsigt til underskud de kommende år. For at få balance i handelsbalancen i 2015 bliver det nødvendigt med konsolideringstiltag. Lagtinget har kun i begrænset omfang defineret disse tiltag, og det har fået de finansielle markeder til at tvivle på, om Færøerne når målet. På den baggrund nedjusterede kreditvurderingsbureauet Moodys Færøernes kreditværdighed i 2011.
Beskæftigelsen på Færøerne er også faldende. Da Faroe Seafood gik konkurs i december 2010, mistede 800 medarbejdere deres job. Dele af virksomheden er siden konkursen blevet solgt, men kun en mindre del af produktionen er atter kommet i gang.
Faldet i beskæftigelsen skyldes også en negativ udvikling i de private tjenesteerhverv, som omfatter handel og reparation samt serviceydelser til erhverv. Antallet af ansatte faldt også i den finansielle sektor.