Tekniske krav holder modulvogne væk fra Tyskland
Ingen danske og kun et enkelt lokalt vognmandsfirma i Slesvig-Holsten deltager i det tyske forsøg med modulvogntog.
Der er stadig uklarhed om grænseoverskridende kørsler, tolkning af de specielle tekniske krav, vægtgrænser samt nogenlunde sikkerhed for forsøgets længde, forklarer ITD’s chefkonsulent Jørn-Henrik Carstens.
- Det er jo en stor investering. Når disse punkter er klaret, er jeg helt sikker på, at de så småt begynder at køre efter at have registreret sig ved BAST, siger han. Desuden skal køretøjet godkendes hos TÜV.
- Lige nu har jeg kendskab til omkring 20 danske vognmænd, der har vist stor interesse. Kan Danmark og Tyskland blive enige om at anerkende hinandens forsøgsordninger, kan der også findes en løsning, siger Jørn-Henrik Carstens.
Samme venderadius
De længere lastbiler skal kunne klare samme venderadius som normale 40-tonnere. Tyskerne ofrer nemlig ikke penge på at ændre rundkørsler og kryds.
Det betyder krav om bl.a. styrende aksler på såvel dolly som linktrailer, retarder (supplerende bremse, der sikrer en konstant hastighed ved nedkørsler) og LDW (advarselssystem for kørebaneafvigelse "Lane Departure Warning").
Endelig er vægtgrænsen uændret 40 ton (44 t ved kombitransporter) i Tyskland mod 60 ton i Danmark.
Én nordtysk deltager
Forbundstrafikminister Peter Ramsauer (CSU) igangsatte det femårige forsøg med ’Gigaliner’ ved årsskiftet i syv af de 16 delstater.
Efter det første halve år oplyser Slesvig-Holstens økonomi- og transportministerium, at ingen danskere og kun et nordtysk vognmandsfirma deltager i forsøgsordningen. Det er Herbert Voigt GmbH i Neumünster, som har to modulvogntog.
