23948sdkhjf

FÆRØERNE - Glad og tilfreds chauffør

I påskedagene bringer vi artikler fra Færøerne. Den første er om Simon Klein. Han er "skipper" på Færøernes største og stærkeste trækker.
Når Simon Klein kører rundt på Færøerne i sin store Volvo, er han ikke i tvivl om, at han har et af de bedste jobs, der er til at få på Færøerne.

I en årrække ernærede han sig som sømand, men blev i 2001 chauffør hos Faroe Ship. Det er et jobskifte, han aldrig har haft grund til at fortryde.

- Skibene lægger typisk til kaj søndag eftermiddag eller aften. Derfor er søndag og mandag de travleste dage på ugen. Skibene skal tømmes og læsses, og varerne skal ud til modtagerne, så hurtigt som muligt. Derfor arbejder han frivilligt mange søndage. Ellers starter han arbejdsdag meget tidligt mandag morgen.

- Jeg kører - afhængig af arbejdsopgaverne - til hen under aftenen, fortæller han.

Fleksibel arbejdstid

- Fordi den daglige arbejdstid er meget forskellig, kan jeg afspadsere de dage, hvor der ikke er så meget at køre med. Denne fleksible arbejdstid kan kun lade sig gøre, fordi Færøerne ikke er underlagt de køre/hviletidsregler, som gælder i EU.

- Dem har vi heller ikke noget at bruge til. Den længste køretur med fuldt lastet lastbil kan uden besvær klares på halvanden time, fortæller han.

Lønmæssigt klager han ikke. Med løn og overarbejde er det muligt at opretholde en - efter færøsk målestok - god levestandard for hele familien, som består af kone og to mindre børn.

Slipper for transportudgifter

Familien er for kort tid siden er flyttet fra en lejlighed i Torshavn til et hus på øen Vagar.

- Heldigvis slipper jeg for at betale de ekstra transportudgifter selv, fordi jeg ofte kan køre frem og tilbage i lastbilen med læs og returlæs, slutter Simon.

Simons chef, kørselsleder Jonhard Johannsens, mener, at der er en rigtig god grund til, at Faroe Ship har egne lastbiler og chauffører i stedet for at hyre eksterne vognmænd.

- Vores kørselsopgaver er meget varierende. Derfor kan vi ikke skaffe fast beskæftigelse til indlejede vognmænd.

- Desuden kan det til tider være umuligt at skaffe tilstrækkelig med ekstra kapacitet i de travle perioder. Derfor er vi nødt til at have den fornødne kapacitet indenfor egne mure.

- Endelig mener jeg, at egne chauffører tegner forretningen bedst hos kunderne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08