Volvo klar med Euro 6-motor
Volvo Trucks præsenterer nu en motor, der er skræddersyet til Euro 6-miljøstandarden.
- Det er vores mest populære motor, siger Mats Franzén, der er chef for motorstrategi hos Volvo Trucks.
- Mere end hver tredje af alle Volvo-lastvogne har D13-motoren.
Lige nu er det svært at sige, hvor stor efterspørgslen bliver. Ved at tilbyde vores mest populære motor i en Euro 6-konfiguration opfylder vi behovene hos en del af vores kunder.
Kundeefterspørgslen på Euro 6-lastvogne er stadig behersket. Siden februar 2012 har man kunnet certificere køretøjer efter de nye regler, men det varer næsten to år endnu, før kravene bliver obligatoriske for alle nye lastvogne.
Allerede kendt motor
Volvo D13-motoren til Euro 6 er baseret på Volvos Euro 5-motor. Som denne motor er den nye en sekscylindret rækkemotor med enhedsinjektorer og katalysator (SCR).
For at kunne leve op til de nye emissionskrav har den nye motor desuden EGR (recirkulation af udstødningsgas) og et DPF (dieselpartikelfilter) systemer, som Volvo Trucks allerede har benyttet i årevis i USA og Japan.
I forhold til Euro 5 er kvælstofilteemissionerne nedbragt med 77 procent, og partikelemissionerne er halveret.