23948sdkhjf

Shell lancerer banebrydende diesel

I 2010 kom Shell FuelSave Blyfri 95. Nu kommer Shell FuelSave Diesel, der er udviklet til at kunne køre længere på literen.
Lanceringen af den mere effektive diesel imødegår udviklingen på det danske bilmarked, hvor stadig flere vælger dieselbiler netop med den begrundelse at opnå økonomisk besparelse.

Det gælder både private og i endnu større grad erhvervsdrivende, der med flere biler og stort kørselsbehov kan mærke selv meget små forskelle i brændstofpris og effektivitet.

Salget af dieselbiler er over de seneste fem år steget med over 65 procent. Ifølge Dansk Automobilhandlerforening var lige under halvdelen af alle solgte personbiler i Danmark sidste år dieselbiler, så diesel i dag udgør tæt ved 25 procent af den danske bilpark.

Fra laboratoriet til tanken

Serien af Shell FuelSave-brændstoffer har været en hovedprioritet for Shells forskere i en årrække i jagten på at udvikle brændstoffer, der ganske enkelt kører længere på literen. Resultatet er et specielt additiv, der tilsættes brændstoffet, og som ved at mindske friktionen i motoren og holde den ren giver den en større udnyttelse af dråberne i tanken.

Additivet blev i første omgang udviklet til blyfri 95 benzin, men er nu videreudviklet til at kunne anvendes i diesel og dermed hjælpe dieselbilister med at spare penge på brændstofkontoen.

Samme pris

Shell FuelSave Blyfri 95 og Shell FuelSave Diesel er i standerne som Shells standardbrændstoffer til den samme pris.

I mere end 100 år har Shells forskere arbejdet på at udvikle nogle af de mest banebrydende brændstoffer i verden. Shell FuelSave-brændstofferne er Shells mest avancerede standardbrændstof, der er udviklet til at køre længere på hver eneste liter. Læs mere om Shell FuelSave på: www.shell.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082