Lastbilen har fået det nemmere i synshallen
Applus Bilsyn har opgraderet de belastbare bremserullefelter, så man kan afprøve bremser uden læs
Applus Bilsyn har nemlig investeret i nye forbedrede bremserullefelter og udvidet antallet af værksteder med den særlige service for tunge køretøjer, fortæller distriktsleder for midt- øst- og nordjylland, Lars Hauggard til Transportmagasinet.dk.
- I mange år har vores kunder været vant til, at skulle sætte læs på deres lastbil og påhængsvogn for at komme til syn. Men de senere år er vi begyndt at lave om, så det belastbare rullefelt kan afprøve bremser uden læs. Og det er jo en stor besparelse for vognmanden, at man ikke skal have læs på for at køre til syn, men kan komme med bilen tom og afprøve bremser, siger han.
Hydraulisk proces
- Vi løfter simpelthen rullefeltet og bruger lastbilen til at skabe et kunstigt læs. Der sidder et hudraulikcylinder og løfter rullefeltet op. Som noget nyt kan vi i nogle synshaller også spænde køretøjet fast med kæder, så man lader bilen stå på jorden men sætter tryk på med hydraulik. Det er en ren hydraulisk proces man belaster køretøjet med. Og man bruger køretøjet som vægt, fortæller han.
Det sparer tid og det sparer penge, siger Lars Haugaard til Transportmagasinet.dk.
Hos Applus Bilsyn syner man ca 60. - 70.000 lastbiler om året