23948sdkhjf

Lovændring skal forhindre ulovlig tuning

En ændring til Færdselsloven er netop trådt i kraft. Den giver mulighed for at forbyde konstruktive ændringer på køretøjer som for eksempel tuning.
- Det vil fortsat være tilladt at foretage konstruktive ændringer på et køretøj, så længe køretøjet opfylder reglerne, oplyser Trafikstyrelsen efter lovændringen, som trådte i kraft for en måned siden.

Ændringen medfører, at der nu er lovhjemmel til at forbyde udførelse af konstruktionsmæssige ændringer på køretøjer.

Tidligere har der kun været mulighed for at forbyde salg af dele, der ikke opfylder relevante krav. Nu bliver det muligt at forbyde selve den fysiske udførelse af de konstruktive ændringer.

Lovændringen har skabt en del debat, blandt andet har det været fremført, at man ikke længere har kunnet sætte en ny motor i sin bil eller anvende uoriginale reservedele.

Det tilbageviser Trafikstyrelsen.

- Det vil fortsat være tilladt at foretage konstruktive ændringer på et køretøj, så længe køretøjet opfylder reglerne.

- Det vil også være lovligt at foretage ombygninger af køretøjer eller anvende uoriginale reservedele.

De nye regler er endnu ikke udstedt. Når de kommer, vil de kun indeholde forbud mod at udføre ændringer på et køretøj, der gør køretøjet ulovligt.

- Formålet med lovændringen er, at gøre det strafbart at tune knallerter eller foretage chiptuning af biler og lastbiler, oplyser Trafikstyrelsen.

- Ligeledes kan det gøres ulovligt at ændre hastighedsbegrænsere på lastbiler eller fjerne katalysator eller partikelfilter fra udstødningssystemet.

- Både ejer, bruger og sælger af køretøjet har ansvaret for, at de eventuelle ændringer lever op til gældende krav om indretning, udstyr og tilbehør. Det gælder også den, der markedsfører og udfører de konstruktive ændringer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093