23948sdkhjf

ITD opfordrer til fælles kamp

Det mest bemærkelsesværdige budskab fra ITD's afgående formand, Mogens Therkelsen, på generalforsamlingen i lørdags var en opfordring til DTL om at slutte fred.
Skal man tolke Mogens Therkelsens ord rigtigt, er der for mange organisationer i transportbranchen - og det skader branchen.

- Det organisatoriske billede med ITD, DTL, DI Transport og FDL til at komme med vrede tilråb ude fra sidelinjen er for bredt til den danske vognmandsbranche, sagde han på lørdagens generalforsamling i ITD.

- Der er ikke i længden grundlag for så mange forskellige stemmer fra branchen.

- Det er dybt betænkeligt, at DTL ud af rent og skært behov for at gøre opmærksom på sig selv, forfalder til - i Ekstra Bladet - at skabe bulder og brag om påståede ulovligheder på landevejene, vel at mærke ulovligheder, som er teknisk komplicerede at bevise. Derfor bliver de nemt forvrænget og misforstået i den hurtige mediestrøm.

Sagligt grundlag

- Vores rolle som organisationer er at bidrage med fakta og løsninger - ikke at profilere os selv på bekostning af branchens samlede omdømme. Problemer og ulovligheder skal ikke forties, men bekæmpes på et sagligt og dialogorienteret grundlag.

- Her skal vi hjælpe hinanden i stedet for at bekæmpe hinanden, sagde Mogens Therkelsen.

- Vi er enige - trods alt - om langt det meste.

- Vi gør det alt for nemt for politikerne at forholde sig passivt overfor vores reelle problemer, når vi taler med flere forskellige stemmer, og når vi eskalerer dramaet langt mere, end vi har faktuelt belæg for - blot for at profilere os hver især i mængden.

Fælles kampagner

- Imagekampagnen "Holder DK Kørende" er et eksempel på et projekt, som vi har kunnet samle os om på tværs af organisationerne, fortsatte Mogens Therkelsen.

- Vi har haft gode, fælles oplevelser med hinanden på rastepladser, ved møder og på messer. Det skal vi bygge videre på.

- Der skal ikke herske et øjebliks tvivl om, at vi fra ITD’s side er klar til et konstruktivt samarbejde med DTL og alle andre seriøse organisationer; men det skal ikke være på Ekstrabladsniveau.

- Vi skal mødes ud fra et fælles ønske om at kæmpe for dansk lastbiltransport med seriøse og konstruktive løsninger på de problemer, vi som branche står overfor.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078