23948sdkhjf

Et begavet og interessant indspark

Vismandsrapport stiller skarpt på fire meget velvagte temaer, mener DI Transport
Den nye vismandsrapport om EU´s indre marked for vejgodstransport bliver godt modtaget i DI Transport.

- Det er faktisk en både begavet og interessant rapport. Den sætter skarpt på fire grundlæggende udfordringer i forhold til at få skabt et sammenhængende og effektivt indre transportmarked, siger branchedirektør i DI Transport, Michael Svane, til Transportmagasinet.dk.

De fire temaer i rapporten er udsigten til chaufførmangel i fremtiden, harmonisering af kontrol og sanktioner, cabotage og innovation i transportsektoren.

- Det synes jeg er fire meget velvalgte temaer, lyder det fra Michael Svane. Når jeg siger, rapporten også er begavet, så er det fordi, jeg synes at man i forhold til dét, de fleste nok er optagede af, nemlig cabotage ikke lægger op til en fuldstændig liberalisering. Rapporten ser på, hvordan man kan skabe et cabotagesystem, som på den ene side giver et endnu mere effektivt transportmarked i Europa samtidig med, at man begrænser tomkørsel. Fordi det er et reelt problem i Europa. Og den peger på en balancering med hensyn til, hvor hurtigt går man frem i forhold til at udsætte hjemmemarkeds-transporten for konkurrence. Det synes jeg i og for sig, man giver et fornuftigt og afbalanceret bud på, siger han.

Transport højere på den politiske dagsorden

I sidste uge mødtes DI´s branchedirektør med EU´s transportkommissær. Og Michael Svane fornemmer, at transport er kommet højere på den politiske dagsordenen bl.a. i EU-Kommissionen.

- Transportkommissæren gav klart udtryk for, at han ser det som sin mission at være dén, der i højere grad får anbragt transportpolitikken og infrastrukturen som en central del af de overordnede politiske strategier ikke mindst for, hvordan vi får skabt vækst i Europa, fortæller han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125