Ansatte i lager og transport skal op på læsehesten
3F og ATL sætter gang i ordblindeprojekt for chauffører, skraldemænd og for lagermedarbejdere.
Det problem vil 3F, ATL og 3F Kastrup til livs. Derfor sætter de gang i et pilotprojekt med ordblindeundervisning for blandt andet chauffører og renovationsarbejdere i dansk, engelsk og IT.
- Den første forudsætning for at komme ordblindheden til livs er, at det skal være nemt at komme i gang, fortæller Lene Rosfort, der arbejder med uddannelse i 3F Kastrup.
- Desuden skal man hurtigt kunne se resultaterne. Man skal se, at det nytter noget.
Pres på ikke-faglærte
- Indsatsen for at hjælpe de ordblinde er især vigtig med den nuværende økonomiske krise. I disse tider bliver der lagt et ekstra stort pres på ikke-faglærte arbejdere, som ordblinde ofte er.
- Som fagforening er det naturligt, at vi hjælper vores medlemmer i hverdagen. Derfor sætter vi gang i et projekt til opkvalificering og efteruddannelse. Det er en af nøglerne til at holde på jobs og være klar til morgendagens arbejdsmarked.
Virksomhederne skal være bedre
Det er ikke kun chauffører og skraldemændene der skal op på læsehesten. Der er tale om et projekt der kan komme mange brancher til gode, da projektet skal danne model for god praksis.
En del af projektet går også ud på, at virksomhederne skal forbedre deres skriftlige kommunikation. De papirer, som de ansatte får i hånden i løbet af en dag, skal være lettere at læse. Skemaerne skal også være nemmere at udfylde.
Fakta om projektet
Uddannelsen starter den 29. februar 2012.
Der går max 4 pr. hold.
Alle får udleveret en Pcer med programmer for ordblinde.
Projektet er støtte af TransportSektorens Uddannelsesfond.