23948sdkhjf

Overvåget P-plads i Padborg

Statoil er netop begyndt anlægsarbejdet på en indhegnet og overvåget parkeringsplads for store varevogne og lastbiler.
Den nye parkeringsplads anlægges på området ved Statoil truckanlægget mellem Industrivej og Transitvej.

Den forventes klar til åbning i april. Der bliver plads til, at 52 vogntog kan parkere i kortere eller længere tid på et 7.000 kvadratmeter stort, indhegnet areal, der er forsynet med bomme, porte og betalingsanlæg.

Området vil være døgnovervåget af over 20 videokameraer, og nummerpladerne foran og bag på bilerne scannes ved ind- og udkørsel.

EU's normer

Parkeringspladsen vil blive bygget efter EU's Labels-normer og vil være med til at støtte kriminalitetsbekæmpelsen i Padborgs transportområde.

Ifølge Eivind Wieth-Knudsen, der leder Statoil projektet, har Statoil valgt at tage denne investering, fordi der er sket en kraftig stigning i kriminaliteten.

- Kriminaliteten er især rettet mod transportbranchen med flere overfald, røverier, stjålne biler og specielt tyverier fra parkerede lastvogne, siger han.

- Der er klart et behov for en sådan parkeringsplads i Padborg. Det er vores ambition er at opnå en topklassificering med fire ud af de fem mulige hængelåse i EUs certificeringssystem TPL, der står for Truck Parking Label.

- Man kunne nok også godt forestille sig, at forsikringsselskaberne på et tidspunkt vil give en billigere præmie til vognmænd, der benytter sikrede parkeringspladser, tilføjer han.

Prisen for at benytte P-pladsen forventes at komme til at ligge i niveauet fra 22,50 kr. (€3) for 1 time til 180 kr. (€24) for et døgn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126