23948sdkhjf

Ændret ansvar for dyretransporter

Fagforbundet 3F og DTL vil fjerne dyrlægeansvaret fra chaufførerne. Fra politisk side synes man, at det er en fornuftigt udspil fra branchen.
DTL og Fagforbundet 3F møder sympati på Christiansborg for deres fælles udspil om ansvarsfordelingen ved transport af slagtedyr og det enkelte dyrs egnethed til transport, hvor chauffører og vognmænd risikerer store bøder.

DTL og 3F foreslår, at hver aktør får ansvar for det, de har indflydelse på. Chaufføren skal have ansvar for dyrenes velbefindende under transporten, og vognmanden skal have ansvar for planlægningen.

- Det er et fornuftigt udspil, som fortjener en seriøs gennemgang for at se, om der er grundlag for at ændre reglerne. Der ligger en udstrakt hån til de mennesker, der skal tage hånd om vores dyrevelfærd, siger Orla Hav (S), som er medlem af trafik- og fødevareudvalgene.

I første omgang skal fødevareminister Mette Gjerskov (S) besvare et par udvalgsspørgsmål om sagen.

- Chaufførerne kan blive dømt for noget, de ikke har indflydelse på, siger miljøkonsulent Kjeld Hougaard Jensen fra 3F.

- Chaufføren skal ikke have ansvar for gamle skader og skjulte skader, og han skal ikke være strafferetsansvarlig, når en dyrlægeerklæring siger, at dyret er rask nok til transport, istemmer konsulent Lisbet Hagelund Hansen fra DTL.

I dag er chauffører og vognmænd ansvarlige for skader på dyr, selv om skaderne ikke var synlige ved indlæsningen - og også selv om en dyrlæge har erklæret dyrene for transportegnede.

Der er også eksempler på skader, som først er opdaget på slagtegangen og dermed er overset af dyrlægen på slagteriet.

Om et dyr er transportegnet eller ej kræver ofte et forudgående kendskab til dyrets sygehistorie. Det er almindeligt, at en gammel benskade bryder op under transportmidlets rystelser, men det kan chaufføren ikke forudsige, påpeger DTL og 3F.

- Vi er lidt kækt begyndt at sige, at chaufføren skal være klogere end dyrlægen, for en dyrlægeerklæring er ikke nok. Chaufføren skal have røntgensyn, for han kan straffes for dyrets indre skader, siger Lisbet Hagelund Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078