Klar til kamp mod cabotage
Ikke overraskende blev cabotage udnævnt til hovedfjenden på DTLs generalforsamling i Helsingør. Men hvad så nu, spørger Poul Rudolf?
I DTL kender de også betydningen af mediemæssigt opmærksomhed.
En påstand om at cabotage er den egentlige grund til, at danske vognmænd har mistet markant fodfæste og store markedsandele, vil altid røre ved de nationale følelser. Ikke mindst hos de vognmænd, som er ramt af den internationale liberalisering.
Velformuleret
Velformulerende fremlæggere af de politiske budskaber fik et kampklart DTL solgt varen. Alle blev tilsyneladende overbevist om cabotagens dårligdom. De delegerede fik skåret ud i pap, at DTL kæmper for deres overlevelse – og det vil Østergaard & co. gøre til sidste blodsdråbe.
Nu er det langt fra alle danske politikere, som kan se nødvendigheden af et cabotage-stop. De foretrækker en øget kontrol af lastbilerne frem for en så drastisk løsning.
De gør opmærksom på, at Danmark har stor gavn af EU og synes ikke, det er særlig smart, at DTL sammen de øvrige nordiske lande foreslår at trække i nødbremsen. Det minder lidt for meget om intentionerne i den ny hensygnende Forening Norden.
Virkeligheden
DTL har lidt svært ved at overbevise alle andre om, at lovlig eller ulovlig cabotage alene bærer skylden for alle de danske vognmænds problemer.
Blandt de delegerede var der flere, som evner den svære kunst at tjene penge. De har nemlig specialiseret sig og fundet en niche. De har afpasset deres forretning til virkelighedens verden.
Den tiltagende cabotagekørsel har åbenbart ikke helt har lagt det danske transporterhverv i ruiner.
Bevare kampgejsten
Spørgsmålet er, om DTL fortsat kan bevare kampgejsten og anvende så mange ressourcer i kampen mod cabotage.
Nogle vil nok mene, at DTL kan lære af medlemmerne og satse på en niche med gevinst. Den hedder politisk indflydelse og politiske sejre. En disciplin, som DTL hidtil har evnet til fulde, og som vognmændene har haft stor gavn af.
Nu har DTL sørget for, at cabotage er sat på dagsordenen. Emnet fylder meget i debatten, men hvad har organisationen fået ud af det? Der synes ikke at være politisk opbakning til at forhale den barske udvikling på det internationale transportmarked.
Plads til det positive
På et eller andet tidspunkt mister debatten om cabotage nyhedens interesse, og cabotage-harmen vil helt automatisk blive dæmpet.
Forhåbentligt bliver der i stedet plads positive historier om de vognmænd, som nægtede at give op.
Selv om en vognmandsorganisation har pligt til at gribe ind, når medlemmerne bliver udsat for ubehageligheder, skulle DTL nødigt ende som en protestorganisation, der kun har brok på dagsordenen. Det ville være synd for en organisation, der med stort udbytte har kæmpet så meget for vognmændenes sag.
