23948sdkhjf

Ny Schenker-service til drikkevareindustrien

Med øjeblikkelig virkning sammenlægger DB Schenker sine branchespecifikke søfragtløsninger for drikkevarer.
Det gælder alle former for drikkevarer, lige fra alkoholfrie drikke og vin til spiritus. Servicen samles under det nye produktnavn DB Schenker Beverages.

- Vores nye servicetilbud er tilpasset kravene til følsomt gods i flydende form, fortæller Diederick de Vroet, der er chef for Schenkers globale søfragtaktiviteter.

- For at sikre, at drikkevarer fra hele verden når den endelige forbruger, kræves der skræddersyede løsninger i eget regi. Vi kan tilbyde hele paletten af serviceydelser i eget regi inklusiv midlertidig oplagring i produktions- eller bestemmelseslandet.

Servicen omfatter også selve de temperaturfølsomme transporter til lands, til vands og i luften samt alle fortoldnings- og forsikringsformaliteter.

Også i Danmark

Produktet introduceres nu også i Danmark, hvor den ansvarlige er Ib Pallesen, der er direktør for

Schenkers danske luft- og søfragtaktiviteter.

- Den nye specialservice er et unikt tilbud, som er et oplagt supplement til vore eksisterende produkter, og som passer perfekt til den danske drikkevareindustri.

- Vi kan også tilbyde vores service DB Schenker Smartbox, hvor containere med indhold af høj værdi følges globalt i realtid. Parametre som temperatur, fugtighed, døralarmer og vibrationer måles af sensorer og sendes sammen med oplysning om den respektive position via GPS, hvilket hjælper med kvalitetssikringen.

- Særlige logistikcentre, som er orienteret mod drikkevareindustriens specielle behov, anvendes ved midlertidig oplagring og omladning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156