Urimelige arbejdsvilkår for dyre-transportører
På DTLs generalforsamling fik den nordjyske vognmand Morten Bach Sørensen taletid for at fortælle om en sag, der på uretfærdig vis har fået store konsekvenser for en af sine chauffører.
- Det bliver til rundt regnet 20.000 kreaturer om året, fortalte vognmanden, som overtog vognmandsforretningen fra sin far i 1985. Han har siddet syv år i byrådet for Venstre og er formand for de kreaturtransporterende vognmænd ved Danish Crowns oksekødsdivision.
- Jeg har kørt dyr i alle årene. Derfor føler jeg, at jeg har en vis erfaring med denne transportform. Det har mine to chauffører - Tommy og Henrik - også. De har været ansat i seks år.
- Mine chauffører er meget pligtopfyldende. De har ikke haft en eneste skade i alle årene. De har altid overholdt køre/hviletiden. De har aldrig fået bøder for at køre for stærkt. De har aldrig kørt med overlæs og aldrig kørt med et dyr, som de mente var uegnet til transport. Jeg har aldrig mistet en kunde på grund af dem. De to chauffører vil jeg få meget svært ved at undvære.
Alligevel fik en historie fra det virkelige liv uhyggelige konsekvenser for den ene chauffør.
Han kom ud til en landmand en dag for ikke så længe siden for at hente fire slagtekreaturer. Den ene - en gammel ko - havde landmanden været rigtig glad for, så han ville gerne have, at hun skulle have en ekstra god tur til slagteriet. Så han bestilte en skånetransport til hende. Det betyder, at koen skulle have sit eget skillerum adskilt fra de andre.
Chaufføren bemærkede, om det nu var nødvendigt med en skånetransport. Koen havde ingen synlige skavanker; men landmanden insisterede, så der blev lavet skillerum til koen.
Tumult
- Når vi adskiller dyr, kan der opstå en vis tumult, fortalte Morten Bach Sørensen.
- De bliver ked af det, når de skal stå alene. Det er forståeligt nok. De har hele deres liv stået sammen med andre køer; men den sidste time, skulle den pågældende ko stå alene, så den blev nervøs.
Den dag var der kontrol på slagteriet i Aalborg. Ved ankomsten blev chaufføren spurgt, om der var for mange dyr på, eller om der var dyr, der ikke var transportegnet.
- Nej det var der ikke, svarede chaufføren; men jeg har en ko, der står i et skillerum. Den fejler intet. Det var et ønske fra kunden.
Betjenten tjekkede chaufførens papirer. Alt var i orden. Der var ikke noget at komme efter.
Imens havde en kvindelig dyrlæge sat en stige op ad bilen og var kravlet op for at kigge ind til koen. Den blev nervøs over at se en person i en orange kedeldragt, så den bakkede lidt i båsen og satte sig ned på knæ.
- Hov, sagde dyrlægen. Koen er syg. Den sætter sig ned på knæ!
Nu måtte chaufføren ikke læsse koen af, før dyrlægen havde set nærmere på koen. Da de kom ind til koen, begyndte dyrlægen af tage billeder - med det resultat, at koen blev nervøs og satte sig ned igen.
Nu mente dyrlægen, at koen måtte være meget syg.
Det blev for meget for chaufføren. Han lukkede skillerummet op, hvorefter koen stille og roligt rejste sig op og gik ud af bilen. Den fejlede ikke noget.
Det tog tre dyrlæger og to politibetjente et kvarter for at finde ud af, om koen fejlede noget. Jo, den havde fået nogle hudafskrabninger på ryggen og på den ene fod. Den havde skrabet lidt mod siden, fordi den ikke havde lyst til at stå i skillerummet.
Nu var de overbeviste om, at det var en sygetransport af et lettere tilskadekommet dyr. Derfor skulle bunden være strøet med et ekstra tykt lag savsmuld, og skillerummet skulle være ekstra stort.
For at gøre en lang historie kort blev der skrevet rapport, og chaufføren modtog nogle dage senere et anklageskrift og bødeforlæg.
I anklageskriftet stod der blandt andet, at chaufføren “...i forbindelse med skånetransporten havde behandlet den pågældende ko uforsvarligt og herunder påført den unødig smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe idet han som chauffør og ansvarlig for transporten undlod at placere koen i en særskilt aflukket rum med et ekstra tykt lag strøelse..."
- Bøden lød på 18.000 kroner! Det svarer til fem-seks ugers nettoløn for en chauffør. Kan det virkelig være rigtigt, at en chauffør skal straffes på den måde?
- Min chauffør er stadig dybt rystet. Han sov ikke i tre dage. Der gik fem dage, før han turde vise mig bøden. Han er i dag hamrende nervøs for dyrlægekontroller, og hvad der kan komme ud af dem.
- Jeg ved, at kritikken af dyretransporter nogle gange kan være berettiget. Der findes brodne kar - også i vores branche. Men min sag hører slet ikke til her.
- Jeg håber virkelig, at denne historie kan være med til at skabe debat om de arbejdsvilkår, som vi bliver budt i vores branche.
Det er unødvendigt at fortælle, at dette indlæg fik dagens største bifald på DTL’s generalforsamling.
