Hvidtved overtager DSU
J. Hvidtved Larsen overtager Dansk Spule Udstyr
Nr. Aaby-afdelingen fortsætter under navnet Dansk Spule Udstyr med den tidligere ejer Jørn Christensen som salgsansvarlig for produktprogrammet, herunder traktorslamsugere.
Siden mandag den 5. marts 2012 er der således atter blevet produceret traktorslamsugere på Fyn. De fynske og sydjyske kunder tilbydes Danmarks hurtigste og mest kompetente service af alle typer slam- og tørsugere samt et stort udvalg af reservedele og tilbehør.
Det nye samarbejde betyder naturligvis også, at J. Hvidtved Larsens servicecentre i Greve og Silkeborg nu også tilbyder service af traktorslamsugere og andre DSU-opbygninger. Endelig tilbydes mobil service af produktsortimentet i hele landet.