Flere lastbiler over Storebælt
På blot et år er antallet af lastbiler, der tager turen over Storebæltsbroen steget med 6,1%, så der dagligt passerer 3.161 lastbiler.
"Lastbiltrafikken faldt temmelig kraftigt hen over to år, fra 2008 til midt 2010, så det er noget af det fald, der nu er ved at blive indhentet. Samtidig er færgekapaciteten på Kattegat blevet reduceret, hvilket betyder, at tidligere færgekunder nu vælger broen. Vi hører derudover fra flere vognmænd, at de er begyndt at vælge Storebælt frem for Rødby - Puttgarden. Men det sidste kan vi ikke sætte tal på", siger Søren Vikkelsø til Transportmagasinet.dk.
Over 25.000 personbiler, lastbiler og busser bruger broen over Storebælt hver dag.