23948sdkhjf

SMC-Biler forsvinder

Fra juli 2012 forsvinder Danmarks største forhandlerkæde SMC-Bilers skilte ned fra facaderne.
Fremover skal SMC-Bilers 13 forretninger fremstå som fokuserede mærkeforhandlere af et eller flere af Volkswagen-koncernens brands: Audi, SEAT, Skoda eller Volkswagen.

Dermed forsvinder SMC-Biler helt som brand i al kommunikation og markedsføring til fordel for større fokus på de stærke bilmærker

- Nu hedder vi ikke SMC-Biler længere, siger adm. direktør Lars Simper.

Kun mærkenavnet

- Forretningerne vil - afhængigt af hvilke bilmærker de forhandler – bruge mærkenavnet som for eksempel Audi Amager, Volkswagen Esbjerg, Volkswagen Erhvervscenter Gladsaxe, SEAT Højbjerg eller Skoda Odense.

- Kunderne vil møde rådgivere, teknikere og specialister, der er endnu mere fokuserede og dygtige på netop deres specifikke mærke

Samtidig vil Semler Gruppens nuværende detailselskaber SMC-Biler og Semler Audi Detail fusioneres til én juridisk enhed og ændrer navn til Semler Retail A/S.

Direkte linie

- Vi ønsker en direkte linie fra fabrik til kunde. Det får vi nu, siger Lars Simper.

- Vi har organiseret os anderledes. Ude i salgslokalerne og på værkstederne vil medarbejderne være mere fokuserede på og følge den direkte linje, der går fra fabrik til kunde. Nu skal forretningerne kun tænke Audi, SEAT, Skoda eller Volkswagen - og ikke alle fire mærker. Det vil styrke vores kundebetjening.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078