23948sdkhjf

DTL: Urimelig skærpelse af synslov

"Baghavekontrol", lyder den krasse kritik fra DTL om ny synslov for køretøjer. Fire uger efter syn kan Trafikstyrelsen ifølge lovforslag foretage uanmeldte kontrolbesøg. 24 timer er rigeligt, mener DTL.
Chefkonsulent i brancheorganisationens erhvervspolitiske afdeling, Frank Davidsen, siger i et interview med Tranportmagasinet.dk: "Vi synes det er unødigt forstyrrende og indgribende, at vognmanden lige pludselig skal gå og frygte, at myndighederne kommer på besøg i hans egen baghave for at lave kontrolsyn. I dag skal erhvervskøretøjer til syn mindst en gang om året. Der ud over er der flere kontrolsyn på landevejene fra politi og bilinspektion. Og det er en rigtig god måde at løse det her på".

Med den nye lov, der blev 2. behandlet i folketinget i går, åbnes mulighed for gentagne syn indenfor en fire-ugers periode. I et resumé fra lovteksten lyder det:

"Forslaget har som hovedformål at skabe et hjemmelsgrundlag for, at Trafikstyrelsens kontrolsyn af synede køretøjer i langt højere grad kan ske på grundlag af en risikovurdering, så Trafikstyrelsen kan sætte ind med kontrolsyn der, hvor det har den største effekt. Desuden skabes hjemmel til, at Trafikstyrelsen i en periode på op til 4 uger efter et syn/omsyn får mulighed for uden retskendelse at foretage uanmeldt kontrolsyn af synede erhvervskøretøjer på virksomhedsarealer mv. samt at Trafikstyrelsen mod indtægtsdækning kan overføre data fra Trafikstyrelsens registre til virksomheders videre kommercielle udnyttelse".

DTL ser hellere, at Trafikstyrelsens folk koncentrerede indsatsen omkring synshallerne og der få pillet køretøjerne ud til kontrol så hurtigt som mulig sammen med politiet, i stedet for at bruge tid på at tage ud til den enkelte vognmand.

"Vi har en forståelse for, at man gerne vil højne standarden på synsvirksomhederne, men så kunne man måske indskrænke perioden for efterkontrol fra de foreslåede fire uger til 24 timer", siger Frank Davidsen til Transportmagasinet.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109