Iveco vinder Dakar 2012
Med en første-, anden- og sjetteplads på den samlede rangliste for lastbiler kom Iveco til at dominere den 33. udgave af Dakar-løbet.
Petronas De Rooy fra Iveco-teamet vandt rallyet med hollænderen Gerard De Rooy, som kørte en Iveco Powerstar. Der er en lastbil, der produceres og markedsføres af Iveco i Australien.
Iveco Powerstar er udstyret med en FPT Industrial C13-motor på over 900 hk og komponenter fra Magneti Marelli.
Efter De Rooy kom teamets andre racerkørere, Stacey og Biasion, i to Trakker Evolution 2 udstyret med samme motor.
Alle tre nævnte køretøjer er standardlastbiler, som er tilpasset rallyets ekstreme forhold og optimeret for ekstra høj energieffektivitet.
Driftssikkerhed i top
- Målet med Ivecos deltagelse i Dakar 2012 var at bevise lastbilernes og motorernes enestående driftssikkerhed, udtalte Ivecos adm. direktør Alfredo Altavilla efter løbets afslutning.
- Det er en enestående præstation at vinde rallyet og komme i mål med tre lastbiler ud af de første seks. Det viser hvilken effektivitet, styrke og sikkerhed, som kendetegner Iveco Trakker og Powerstar, som allerede betragtes ideelle til både daglige opgaver og de mere krævende udfordringer.
8.500 km siden årsskiftet
Dakar-løbet startede den 1. januar 2012 i Mar del Plata i Argentina. De deltagende biler krydsede gennem Argentina, Chile og Peru over 14 etaper på i alt 8.500 kilometer, hvoraf ca. 4.200 blev kørt på tid.