23948sdkhjf

Messekrig i 2013

To danske transportmesser samme weekend næste år.
Der er lagt op til den helt store messekrig på transportområdet i 2013, når der holdes transportmesse både i Herning og Fredericia den første weekend i april. I Fredericia hedder datoen 5.-7. april 2013, mens Herning starter dagen før om torsdagen og holder sin 4.-7. april 2013.

Indtil videre har der ikke været forhandlinger mellem de to konkurrerende messearrangører, Lastbil Magasinet i Fredericia og MCH Messecenter Herning, om at finde en mindelig løsning.

- Der kan ikke blive tale om, at vi aflyser vores messe, siger Bjarne Routhe fra Lastbil Magasinet.

- Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra branchen. Dem vil vi ikke svigte. I øvrigt synes vi, at det er mærkeligt, at Messecenter Herning lægger sig præcis på vores datoer. Vi kom først. Vi meldte vores datoer ud allerede for to måneder siden. Messecenter Herning har først meldt ud i denne uge.

Hertil siger Henriette Træholt, projektchef i Messecenter Herning:

- Vi har altid holdt transportmesse i starten af april. Det ved alle. Vi har holdt det på samme tid siden den første messe i 1988. Så vi har ikke lavet om på noget.

- Vi har naturligvis opbakning fra brancheforeningerne, som vi arrangerer Transport 2013 med.

- Det er et frit land. Lastbil Magasinet kan jo gøre, hvad de vil; men det kom vist bag på alle, at de pludselig meldte sig på banen og vil holde en messe i april 2013. Nu må vi se, hvordan de vil gribe deres messeforberedelser an.

Lastbil Magasinet holder deres såkaldte kick-off møde i morgen torsdag den 26. januar, hvor de præsenterer deres priser og deres messekoncept. Messecenter Herning gør det til april.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063