Gemmer penge til grøn transport
Stik imod alle forventninger har transportministeren kun uddelt en del af de lovede støttemidler til grønne forsøgsprojekter i transportbranchen.
Grunden til denne usædvanlige fremgangsmåde skyldes "de aktuelle finansielle udfordringer i den offentlige økonomi", skriver Trafikstyrelsen på sin hjemmeside.
Syv projekter i alt
Transportministeren har kun fået plads et nyt projekt og givet accept til at videreføre seks andre projekter.
Projekterne er:
* Citydistribution v/ Selskabet til fremme af distribution i ydertimerne ApS.
* Distribution uden for myldretiden v/ Væksthus Syddanmark.
* Mobility management - optimering af pendlertrafik v/ Ballerup Kommune.
* Mindre brændstof til taxakørsel v/ Finn Frogne, Taxinord, RUC og Transport UddannelsesCentret (TUC).
* TestEnElbil.dk v/ ChoosEV og DTU Transport.
* Forsøg med biogas i lastbiler v/ Det Økologiske Råd og DONG.
* Forsøg med biogas i busser v/ Arriva, Movia, Volvo og Biogas R&D:
200 millioner kroner i alt
Trafikstyrelsen råder over en såkaldt "grøn pulje" på i alt 200 millioner kroner. Midlerne stammer fra det store politiske forlig Grøn Transport i 2009 og vil blive uddelt i fire tilskudsrunder.
Første runde blev uddelt i starten af 2011 og blev på 42 millioner kroner.
Anden runde på 46,5 millioner kroner skulle være uddelt senest december 2011, men er først offentliggjort nu. Cirka halvdelen af pengene er ikke uddelt endnu.
Tredje og fjerde runde skal uddeles i 2012 og 2013.
Tredje ansøgningsrunde forventes annonceret i foråret 2012 med ansøgningsfrist den 15. august 2012, skriver Trafikstyrelsen på sin hjemmeside.
Fjerde rundes ansøgningsfrister tages der stilling til senere.
Man kan holde øje på Trafikstyrelsens hjemmeside - www.trafikstyrelsen.dk
Sådan er proceduren
Ud fra samtlige indkomne ansøgninger udarbejder Trafikstyrelsen en begrundet indstilling til transportministeren
Afgørelsen, om hvilke projekter der gives støtte til, træffes af transportministeren alene jfr. bekendtgørelsen om tilskud til forsøg med energieffektive transportløsninger.
Alle projekter:
På Trafikstyrelsens hjemmeside er det også muligt at se, hvilke projekter, som har søgt om støtte. For anden tilskudsrundes vedkommende er der kommet 36 projekter.
Se dem her:
http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Groen-T...