23948sdkhjf

Færgekrig på Kattegat

Mols-Liniens nye færge kan udløse en færgekrig med deb tyskejede Kattegat-Rute mellem Aarhus og Kalundborg.
Når Mols-Linien til maj indsætter en ny og større færge ind på Aarhus-Sjællands Odde, kan det sætte gang i en færgekrig på Kattegat, skriver nyhedsbrevet Maritime Denmark.

Den nye færge vil kunne tage lastbiler, busser og campingvogne. Hermed vil den kunne konkurrere med Aarhus-Kalundborg Ruten, som Mols-Linien sidste år overdrog til det tyske rederi Förde Reederei Seetouristik.

Ifølge pressemedarbejder Birte Dettmers fra det tyske rederi følger man udviklingen tæt. Tyskerne er ikke overraskede over Mols-Liniens initiativ, og man er selv klar til at indsætte en ekstra færge på Aarhus-Kalundborg, hvis det kan blive en god forretning.

Ifølge Maritime Denmark arbejder kræfter i Grenaa stadig på at starte en rute mellem Grenaa og Hundested.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.053