Ligger fremtiden på skinnerne?
Skal Danmark og Schleswig-Holstein fungere som drejeskive for europæisk godstransport i det 21. århundrede?
Konferencen sætter fokus på intermodal transport til og fra Danmark/Schleswig-Holstein og transit til og fra Skandinavien igennem Jyllandskorridoren.
Indlæggene vil primært omhandle:
Rammevilkårene nu og i fremtiden
Terminalernes betydning, potentiale, behov og planer for udvikling
De gode eksempler belyst ved cases fra virksomheder, som har skabt udvikling og innovation inden for området.
Konferencen arrangeres af CB-Log. Partnere i projektet er UdviklingsRåd Sønderjylland, EUC Syd, WiRE GmbH og FH Flensburg.
Deltagelse i konferencen er gratis. Indlæggene er på dansk eller tysk med simultantolkning.
Program:
Programmet for konferencen ser således ud:
Kl. 09.45 - Registrering af deltagere, kaffe og te
Kl. 10.15 - Velkomst ved CB-Log.
Kl. 10.25 - Dagens ordstyrer giver en introduktion til dagens program. Ordstyrer er Gwyn Nissen, chefredaktør Danmarks Transport-Tidende og Transinform
Kl. 10.35 - Perspektiver for udviklingen af intermodal godstransport med bane i Danmark v/ kontorchef Tine Lund Jensen, Transportministeriet
Kl. 11.00 - Perspektiver for udvikling af intermodal godstransport med bane i Tyskland v/ Peter Lüttjohan, BMVBS (Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung)
Kl.11.35 - Udviklingen af kombiløsninger med udgangspunkt i Padborg Kombiterminal v/ Jörg Nowaczyk, TX-Logistik AG.
Kl. 12.05 - Opsamling på formiddagens indlæg.
Kl. 12.15 - Frokost/Networking
Kl. 13.15 - Udvikling af kombiterminalerne i Tyskland og deres betydning for udviklingen i den kombinerede bil-bane trafik i Tyskland v/ Ullrich Lück, Kombiverkehr.
Kl. 13.40 - Udvikling af ny kombiforbindelse mellem Halden i Norge og Verona i Italien v/ direktør Lars Winther Sørensen, J. Lauritzens Eftf.
Kl. 14.05 - Indlæg fra BASF.
Kl. 14.30 - Debatoplæg v/ Mogens Therkelsen, formand DI Sønderjylland og medlem af UdviklingsRåd Sønderjylland
Kl. 15.00 - Modereret debat om, hvordan vi kommer videre.
Kl. 15.45 - Opsamling på dagens program