Lig af fundet efter tre uger i Limfjorden
Hundelufter finder liget af den 28-årige mand, som unge så falde i Limfjorden i april.
- Det var en hundelufter, der fandt den livløse person i vandkanten, siger vagtchef Karsten Kristensen fra Nordjyllands Politi ifølge nordjyske.dk.
Politiet er næsten 100 procent sikre på, at der er tale om den savnede 28-årige mand. Liget er blevet opdaget tirsdag eftermiddag.
Tidligt om morgenen 14. april satte politiet en storstilet eftersøgning i gang på baggrund af den alarmerende melding fra de tre unge mennesker.
De fortalte, at de havde set en person enten falde eller hoppe i vandet nær Limfjordsbroen klokken 03.30.
De unge råbte ham an, men han blev taget af strømmen.
En helikopter var i luften, og også dykkere og flere både deltog i eftersøgningen - men uden held.
/ritzau/