23948sdkhjf

Ny sejlrute må vente på miljøgodkendelse

Kattegat-rute mangler den sidste tilladelse til at komme i gang. Alle sejladser torsdag og fredag er aflyst.
Den ny Kattegat-rute mellem Aarhus og Kalundborg skulle have være i gang med at fragte biler og mennesker mellem landsdelene.

Men da selskabet bag ruten først torsdag kl. 16 afleverede de seneste oplysninger til Miljøministeriet for at få sejltilladelse til hurtigfærgen Dolphin Jet, så kan ministeriet ikke sætte tidspunkt på, hvornår tilladelsen gives.

Det siger kontorchef Steen Pedersen fra Miljøstyrelsen, som behandler tilladelsen sammen med andre kontorer i ministeriet.

- Vi er i en positiv og god dialog med Kattegat-ruten, som indleverede en ansøgning i april.

- De forhåbentlig sidste nødvendige oplysninger indkom i ministeriet torsdag kl. 16. Og vi har aftalt at tale med rederiet fredag, siger han.

Kattegat-ruten har aflyst alle sejladser mellem Aarhus og Kalundborg 28. juni og 29. juni.

Da Kalundborg Fjord er et såkaldt Natura 2000 område er det en opgave for ministeriets eksperter at vurdere, hvordan sejladsen påvirker naturen, påpeger Steen Pedersen.

- Vore eksperter skal gennemgå materialet for at se på tidsperspektivet. Vi skal lave en konsekvensvurdering af aktiviteter i et Natura 2000 område.

Der kan være behov for at lave afværgeforanstaltninger såsom lidt anderledes sejlruter, siger Steen Pedersen.

Kattegat-ruten har ifølge operational manager Birte Dettmers tre af fire nødvendige myndighedsgodkendelser, men mangler kun den sidste.

Alle passagerer, som har booket billet til torsdag og fredag får direkte besked om aflysningerne, og forudbetalte billetter refunderes.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062