23948sdkhjf

Blue Water bliver stærkere på short sea

Blue Water Shipping udvider sine aktiviteter på short sea-området med ansættelse af udviklingschef.
Blue Water Shipping udvider og styrker nu sin indsats i Norden på det short sea-området for containergods. Det sker med ansættelsen af en salgs- og udviklingschef, Arne Iversen, der tiltrådte stillingen den 1. maj 2012.

Han får det overordnede ansvar for udviklings- og salgsarbejder inden for området.

- Short sea er en del af kombinerede europæiske transportløsninger, der involverer skib, jernbane og bil, fortæller han.

- Denne type transport kræver lidt planlægning, da transporttiden er lidt længere, men transporten er til gengæld billigere og mere miljøvenlig.

- Vi ønsker at sætte ekstra fokus på udviklingen af dette område, da mange firmaer med fordel kan sende deres gods med sø i stedet for vej.

I første omgang bliver der fokuseret på virksomheder i Norden. Arne Iversen vil stå for det overordnede salgsarbejde, mens operation og håndtering af transporterne vil gå gennem Blue Water Shippings lokale kontorer i de enkelte nordiske lande.

26 år i firmaet

Selv om Arne Iversen er ny i stillingen, er han ikke ny i Blue Water Shipping. Samlet har han været i firmaet i 26 år fordelt på tre perioder. Senest har han været i BWS siden 2005, hvor han har været general manager for Kina og Qatar.

Det nye job betyder, at han skal sige farvel til Fjern- og Mellemøsten. Han vender nu hjem til firmaets hovedkontor i Esbjerg, hvor short sea-området styres fra.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.4