23948sdkhjf

Svensk uenighed om 40 ton

Den svenske transportstyrelse går nu i rette med den svenske højesteret, der har lagt EU-reglerne for tilladt vægt i international kørsel til grund for sin afgørelse om, at internationale transporter til Sverige højst på veje 40 ton.
Svensk politi har siden sidste uge rettet sig efter højesteretsdommen og stoppet tungere vogntog og modulvogntog ved grænsen.

Transportstyrelsen mener, at Højesteret fortolker EU-reglerne forkert. Derfor deltager de nu i presset fra de nordiske transportorganisationer for at få de gamle regler tilbage.

Også den internationale transportorganisation IRU og den tyske transportorganisation, BGL, ønsker at få grebet ind over for den nye svenske praksis.

Udsigt til erstatningssager

- Vi ser med største alvor på denne voldsomme ændring af betingelserne for transport i Skandinavien, siger DTLs erhvervspolitiske chef, Ove Holm.

- Alle vognmandsvirksomheder har jo indrettet deres køretøjer efter praksis. Denne pludselige idé om at sænke totalvægten til 40 ton er en katastrofe - både økonomisk, logistisk, trafikalt og miljømæssigt.

- Denne katastrofe må og skal afværges hurtigst muligt, og det er DTLs klare forventning, at det vil ske, hvad enten der bliver tale om en juridisk eller en politisk løsning.

Erstatningssager på vej

DTL undersøger netop nu mulighederne for at føre erstatningssager for at få dækket de tab, der er opstået ved de pludselige standsninger ved grænsen og for indkøb af materiel i tiltro til den gamle praksis.

- Danske vognmandsvirksomheder har i årtier kørt Sveriges-trafikker med de største totalvægte, som til enhver tid har været gældende i Danmark, siger Ove Holm.

- Siden den danske totalvægt i 1977 blev hævet til 44 ton og i 1984 til 48 ton, har vogntogene benyttet det til kørsel mellem Danmark og Sverige, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078