Der vil blive markant mere luft på de københavnske gader og stræder, hvis Socialdemokraternes og SF's ide om en betalingsring rundt om de centrale bydele bliver gennemført. »Vi forventer, at en tredjedel af trafikken vil forsvinde, hvis der bliver indført en betalingsring«, siger trafikordfører Pia Olsen Dyhr (SF) til Politiken Søndag. Synspunktet bliver bakket op af en rapport, der netop har undersøgt det forslag til betalingsring, Socialdemokraterne og SF har tænkt sig at gennemføre, hvis de danner regering efter et valg. 40 procent af bilisterne vil finde andre veje, hvis der bliver indført en afgift på 25 kroner for at køre ind i centrum i myldretiden, viser rapporten fra konsulentfirmaet Tetraplan, der er bestilt af Københavns Kommune og en stribe omegnskommuner. Det anslås i Tetraplans prognose, at der vil være 681.000 køretøjer, som på et hverdagsdøgn krydser den påtænkte betalingsring i 2015, hvis der ikke bliver indført afgifter. Antallet af passager vil falde til 406.700, hvis der indføres en afgift på 25 kroner i myldretiden. Men eftersom Tetraplan regner i 2008-priser, og S-SF regner i 2014-priser, så bliver effekten af S-SF-betalingsringen lidt mindre end en 40 procents reduktion af trafikken. »Det er meget sandsynligt, at en betalingsring vil få ganske mange pendlere til at gentænke deres transport«, siger trafikforsker Malene Freudendal-Pedersen fra Roskilde Universitet (RUC), der forsker i trafikanters adfærd, til Politiken. »Pendlere har typisk lagt deres transportmønstre i ret faste mønstre, som de ikke sådan bare lige laver om. Hvis de er vant til at køre på arbejde i bil, så kender de måske slet ikke til, hvad der er sket med S-banen inden for de sidste ti år. Det kan en betalingsring være med til at åbne øjnene for«, siger Malene Freudendal-Pedersen til Politiken.
**** DETTE STOF ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF ANDRE ****
//Betingelser for aflevering til Ritzaus citattjeneste:
- Stof på Ritzaus citattjeneste er udsendt på ansvar af det citerede/afsendende medie.
- Stof til Ritzaus citattjeneste skal afleveres som færdigredigeret citathistorie (inkl. kildehenvisning) i en sådan form, at Ritzaus abonnenter frit og uredigeret kan anvende hele teksten med kildehenvisning.
Deeplink i Citattjenesten:
Afsendermedier kan henvise til den indtastede artikel eller artikelkompleks på eget site ved nederst i brødtekstfeltet at indtaste link/URL (f.eks.: Læs mere på http://www.XXmedie.dk/artikelXX )
Modtagermedier opfordres til at bringe linket ifm. publicering på digitale platforme.
//Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus citattjeneste:
- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
- Et citat må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie citatet kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der anvender materialet - også hvor afsender måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved aflevering.
- Ritzau må ikke krediteres for citatet eller angives som kilde.
- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.