TV på lørdag - Krigen på asfalten
Temalørdag på DR 2 handler om alt den vrede, der findes på vejene. Bilisterne hader cyklisterne, cyklisterne raser over bilisterne - og bilister generer andre bilister. De gamle skælder ud på de yngre, og de unge hakker på de ældre i trafikken. Følelserne er i kog derude på asfalten, med råb, fuck-fingre og chikane.
DR2 følger tre forskellige trafikanter og ser på deres dyriske træk på vejene.
Tema-aftenen byder på disse fem film - alle om vores adfærd som bilister:
Ulykkes-detektiverne på job
Bilinspektører rekonstruerer trafikulykker for politi og forsikringsselskaber. Som detektiver arbejder de med spor fra ulykkesstedet, opmåling af skader på bilerne og et computerprogram, der kan rekonstruere en ulykke og afdække alt, hvad der skete.
Bilinspektører fra DanCrash, viser - skridt for skridt - hvordan de arbejder med at finde frem til hvem der kørte for stærkt, om der blev bremset hasarderet, og hvem der er den skyldige.
Vejsheriffen
Chikane, pres og egoistisk kørsel er farligt og ulovligt. Alligevel praktiseres det dagligt. Derfor jagter færdselspolitiet i Ringsted den egoistiske bilist med en videobil. Synderne bag rattet får - til deres egen overraskelse - både bøder og klip i kørekortet.
Så kan I lære det!
Med dødsalvor, humor og verbale "svinere" forsøger Rådet for Sikker Trafik at ændre vores opførsel på vejene. Det har Rådet forsøgt i 75 år.
Kendisser som Troels Trier, De Nattergale og Linda P skal lære os at sætte farten ned, køre med sele, og lade bilen stå, når vi drikker.
DR2 ser på de bedste kampagnefilm gennem tiden og giver et indblik i, hvordan kommunikationen til bilister har ændret sig gennem årene.
De nyeste kampagner gør brug af you-tube, mobiltelefoner og facebook. Se nyeste kampagnefilm handler om gangsterfamilier, fester, damer og spritkørsel.
Hjælp - jeg er vred!
Den canadiske dokumentarfilm "Rage" - "Hjælp jeg er vred" - undersøger, hvad der gemmer sig bag vejvrede, arbejdsvrede og sportsvrede.
Filmen er et kig bagom vores kultur og samfund, der er stærkt fokuseret på, at vi alle skal hurtigt frem.
Mens vi jager på at få et bedre liv, stiger vores frustration, som vokser frem af presset for at nå målet.
Selvfede bilister og humor
Bilister er skidesjove, når de går amok på hinanden. De raser over kvinder bag rattet og påberåber sig retten til spritkørsel.
Stand-up komiker Carsten Bang fortæller, hvorfor bilister er så oplagte at gøre grin med, og hvorfor vi altid kan genkende lidt af os selv i trafik-bøllerne.
I DRs satire-arkiver er der mange skønne eksempler. Fra Krysters Kartel, Buster Larsens Lorteland og Gintbergs Show Off.
Se med når Carsten Bang dykker ned i DR's satireskuffe.
Det hele kan ses på én aften på DR2 lørdag den 18.