23948sdkhjf

Havnens Dag i Kolding

Der udsigt til voldsom aktivitet på Kolding Havn, når havnen og dens virksomheder inviterer til Havnens Dag lørdag den 22. oktober.
- Kald det bare en charmeoffensiv, siger Karina Poulsen, der er Business Developer ved Kolding Havn og frontfigur i det kommende og stort anlagte arrangement Havnens Dag. Arrangementet løber af stabelen lørdag den 22. oktober 2011.

- Jeg tør godt love vore gæster en spændende dag med masser af aktiviteter, siger Karina Poulsen.

- Populært sagt, har vi sat alle sejl til for at vise, hvordan Kolding Havn lever op til nutidens krav til en moderne havn. Det er en havn befolket med prægtige maskiner med masser af hestekræfter under motorhjelmene og elegante kraner i mange vægtklasser.

Lukkede haller åbnes

Havnens virksomheder inviterer indenfor i de ellers så lukkede og anonyme haller.

- Vi vil vise, hvad der gemmer sig bag murene, siger Karina Poulsen:

- Et sted er der papir i lange baner til morgendagens aviser. Et andet sted er der eksotiske træsorter i pæne stabler til den danske møbelindustri. Et tredje sted er der bjerge af gødning og træpiller.

- Vi er stolte over de mange arbejdspladser, der er på havnen og i havnens virksomheder.

- Mange kender Kolding Havn, som noget man kører forbi i morgentrafikken, og når turen senere på dagen går den anden vej.

- På nogle dage lugter her af fisk, andre dage svæver noget i luften over havnen. På Havnens Dag giver vi svarene på de spørgsmål, som helt almindelige borgere har.

Flyvende slæbebåd

Falck-stationen flytter i dagens anledning deres køretøjer ud på kajen. Desuden vil havnens slæbebåd, Caspar, få en tur 40 meter op i luften!

- Alle aktiviteter er gratis, og familien har mulighed for at vinde et ophold på LaLandia.

Her er programmet

Se programmet på Kolding Havns hjemmesiden (www.koldinghavn.dk) eller ved at følge dette link:

http://koldinghavn.dk/documents/00078.pdf
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062