23948sdkhjf

Årets lastbil - Mercedes-Benz Actros

Mercedes-Benz' nye Actros blev valgt som Truck of the Year 2012.
Den europæiske jury bestående af 24 transportjournalister var ikke i tvivl om, hvilken lastbil, der skulle prydes med titlen.

Den tyske lastbil vandt med 161 points klart foran de to andre nominerede, den tjekkiske Tatra Phoenix (67 points) og Scanias Euro 6-serie (50 points).

Den prestigefyldte pris blev overrakt i onsdags ved åbningen af messe Trailer 2011 på Kortrijk XPO Center i Belgien.

Det er fjerde gang, at Actros vinder prisen. Første gang var i 1997, da den første Actros så dagens lys. Anden generation af Actros vandt titlen i 2004, mens det i 2009 blev Actros tredje generation.

En lille revolution

Ifølge juryen er den nye Actros en lastbil, der både er revolutionerende og evolutionær. Revolutionen ligger i en fantastisk blanding af forbedret drivlinie-teknologi og førerhusets aerodynamik. Disse to faktorer tilsammen neutraliserer det øgede forbrug af brændstof, som er en af følgerne ved at motorerne er optimeret til Euro 6-normen.

Motoren er helt ny: OM471 12,8 liter med et trykforstærket Common Rail-indsprøjtningssystem og en asymmetrisk turbolader.

De evolutionære aspekter består af en opdateret kabine, hvor interiøret har farvekode-adskillelse mellem arbejdsområdet (kørsel) og hvileområdet (soveafdeling). Desuden har den nye Actros avancerede sikkerhedssystemer, herunder en anden generations radarkontrolleret bremse hjælpeenhed, der kan afsløre forhindringer på vejen og bringe lastbil til fuldstændig stop uden hjælp fra føreren.

Dette imponerede juryen

Juryen har i årets løb testet den nye Actros to gange, og journalisterne var især imponeret over den utrolig lette tilgang til at køre og håndtere lastbilen. Jjuryen kalder det "ride-and-handle". Den vil - mener de - sætte en ny standard i lastbilsektoren.

Også Mercedes' beslutning om at tilbyde flådestyringssystemet Fleet Board som standardudstyr har været et af juryens væsentlige kriterier for at vælge Actros'en.

Med Fleet Board får chaufføren direkte feedback på sin kørestil. Dermed har han mulighed for at reducere sit brændstofforbrug og CO2-udslip.

Juryens formand, den italienske redaktør Gianenrico Griffini, summerede juryens holdning op således:

- Mercedes-Benz har leveret en ny lastbil, der har hævet overliggeren for lastbiler, både hvad angår effektivitet og komfort.

Hjemmesiden

Vil man læse mere om afgørelsen, henviser juryen til denne hjemmeside: www.truck-of-the-year.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062