23948sdkhjf

Dansker-rokade i Itella

Lars Palm bliver ny adm. direktør for Itella Logistics i Danmark. Han afløser Jørn Jensen, som bliver ny skandinavisk direktør.
En af Danmarks store transport- og logistikvirksomheder, det finskejede Itella Logistics, får ny adm. direktør pr 1. marts 2011. Ny topchef bliver Lars Palm, 47 år. Han har været commercial director i Itella Logistics siden oktober 2010.

Lars Palm har gennem sin lange karriere i transportbranchen bestridt flere direktør- og ledelses poster hos blandt andet Freja og Panalpina/SwissGlobalCargo. Derudover har han arbejdet i USA, Tyskland, Australien, Schweiz og Holland inden for både vej, luft/sø og logistik.

Nu afløser han Jørn Johansen på topposten i Itella. Jørn Johansen er selv blevet forfremmet til en nyoprettet stilling som skandinavisk direktør i Itella Logistic. Har får han ansvaret for koncernens aktiviteter i Danmark, Sverige og Norge.

Overbevisende indsats

Jørn Johansen siger om Lars Palm:

- Lars har gjort en overbevisende indsats i rollen som commercial director og har opnået tilfredsstillende resultater i et vanskeligt marked. Det er derfor med stor sindsro, at jeg overlader roret til ham, siger Jørn Johansen.

- Jeg ser frem til at styrke samarbejdet mellem de skandinaviske søsterselskaber, hvor jeg ser mange muligheder for synergier.

Tænker globalt, handler lokalt

Lars Palm udtaler, at han glæder sig til at udvide sit nuværende ansvar, når han formelt tiltræder som adm. direktør for en virksomhed i udvikling:

- Jeg ser helt klart en styrke i, at Itella tænker globalt og handler lokalt. Vi er til stede med lokale kontorer, og samtidig har vores moderselskab en helt klar international strategi, som de følger uden at ryste på hånden. Det giver tryghed til både marked og medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063