Ministerens eftermæle
Det er fint, at den halve million huller i vejene bliver repareret, men hvorfor skal alle huller lappes på samme tid, spørger Poul Rudolf i denne uges "krumme".
De ofte meget langvarige vejarbejder har store økonomiske konsekvenser. Vognmændene spilder tusindevis af timer, når de holder i kø eller snegler sig af sted på motorvejene. Efter DTLs beregninger koster det samfundet et tocifret milliardbeløb årligt.
Antallet er vejarbejder er større end nogensinde. Det skyldes først og fremmest, at udskudte reparationer skal indhentes.
Værst er det nok i det københavnske område, som også slås med et metrobyggeri.
Intet samarbejde
Eksperter og andre kloge hoveder har ikke overraskende fundet ud af, at det generende vejkaos skyldes manglende samarbejde mellem de myndigheder, som står for de mange forskellige vejarbejder.
Kaos’et og kritikken får nu transportminister Hans Christian Schmidt på banen. Han er klar til at indkalde de involverede parter til en rundbordsamtale. Men det var medierne, som skulle gøre ministeren opmærksom på problemet. Embedsmændene havde åbenbart ikke vurderet problemet til at være så stort, at det var nødvendigt at alarmere ministeren.
Ingen planlægning
Naturligvis er det udmærket, at der er kommet gang i reparationen af den halve million huller i vejene, som er skabt af de seneste hårde vintre og manglende vedligehold gennem årene. Men hvorfor skal det hele laves på samme tidspunkt? Og hvorfor kan vi se vejbaner, der er spærret i flere dage, selv om det ikke er muligt at få øje på bare en enkelt vejarbejder?
Det giver unægtelig en fornemmelse af, at der ikke er styr på den offentlige vejplanlægning. Den ene myndighed ved åbenbart ikke, hvad den anden gør.
Umiddelbart kan man få en fornemmelse af, at de enkelte tekniske sektorer alene satser på deres helt egen arbejdskultur. Det er vel heller ikke helt forkert at have en mistanke om, at der sidder der nogle små konger, som ikke er meget for at afgive den magt, som bevillingsmyndighederne giver dem.
Selv om det er svært at lave om på de fastgroede vaner i den offentlige verden, er der ikke nogen vej uden om. Ingen kan holde til, at det manglende samarbejde mellem vejmyndighederne fortsat koster samfundet milliarder af kroner.
Eftermælet
I sin formentlig sidste tid som transportminister har Hans Christian Schmidt nu fået en oplagt mulighed for at få et markant ministerielt eftermæle.
Hvis han gør sig rigtig meget umage, splejser vognmandsorganisationerne måske sammen til en mindeplade med en velfortjent takketekst. Den kunne passende indeholde de politisk rammende sætninger.:" En stor tak til Hans Christian Schmidt. Han var den første minister, som ved hjælp af en rundbordssamtale fik sat en smule styr på de urimelige omkostninger ved sommerens mange generende vejarbejder".
