Plads til mere luftfragt
Billund Lufthavn udvider. Fragtfaciliteterne skal udbygges med over 2.000 kvadratmeter.
Ombygningerne vil samtidig forbedre godsflowet i de eksisterende terminaler og bringe kapaciteten i Cargo Center Billund op på den rigtige side af 100.000 tons om året.
I 2010 blev der ekspederet 62.000 tons gods, hvilket var ny rekord. Prognoserne tyder på, at godsmængderne vil fortsætte med at stige. Det stiller krav om både større kapacitet og større fleksibilitet i håndteringen af godset.
Når projektet er gennemført, vil Cargo Center Billund råde over 13.000 kvadratmeter fragtterminaler.
Billund Lufthavn har i dag 1.600 schedulerede operationer med fragtfly om året. I øjeblikket har DHL, TNT og UPS daglige forbindelser til/fra lufthavnen. Hertil kommer en del fragtcharterfly samt gods, der transporteres på passagerfly. Endelig gennemføres der mere end 7.000 årlige operationer med feedertrafik på lastbiler.
Cargo Center Billund beskæftiger 120 medarbejdere og håndterer gods døgnet rundt, syv dage om ugen.