23948sdkhjf

Flere biler til CMP

Biltransporterne steg kraftigt for Copenhagen-Malmø Port (CMP). I 2010 klargjorde CMP 322.000 fabriksnye biler til de nordiske markeder. Det er en stigning på 56 procent sammenlignet med kriseåret 2009.
Baggrunden er, at bilsalget virkelig er kommet i gang igen i både Skandinavien og Rusland. For at klare stigningen er CMP begyndt at genansætte medarbejdere.

Stigningen i biltransporterne kunne mærkes allerede i begyndelsen af 2010, og derefter fortsatte væksten i årets løb.

- Markederne i Sverige og Norge steg først, og derefter kom Danmark og Finland, fortæller Bart Steijaert, som er ansvarlig for CMP's havne- og terminalaktiviteter.

- Det helt store løft kom, da bilmarkedet i Rusland kom op i gear igen. Det betyder, at vi mod slutningen af året håndterede omkring 30.000 biler om måneden.

Det skal sammenlignes med de dårligste måneder under finans- og konjunkturkrisen, hvor antallet lå på omkring 7.000 biler. Stigningen i 2010 gælder alle de bilmærker, der håndteres inden for CMP, som i dag driver Skandinaviens største knudepunkt for biltransporter.

Ford tilbage

Ford har valgt at bruge CMP igen til at håndtere deres biltransporter.

- Samarbejdet med Ford indledes i marts 2011. De vil transportere omkring 6.000 biler om året via vores anlæg i Malmø, fortæller Bart Steijaert.

- Den hastige udvikling gør, at flere bilproducenter henvender sig til os, og derfor er vi netop nu i gang med yderligere forhandlinger.

I løbet af foråret 2011 flytter færgetrafikken til Norra Hamnen i Malmø. Så frigøres der omkring 180.000 kvadratmeter omkring den gamle færgeterminal, som bilaktiviteterne så overtager.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08