23948sdkhjf

Vognmænd giver leasing blåt stempel

Danske vognmænd har taget leasing til sig. Flere og flere leaser deres vogne. Det skyldes en holdningsændring, så leasing nu er blevet stuerent på de danske veje.
Odiøst, upopulært og et fyord. Leasing har længe haft et dårligt ry i den danske transportbranche, men det har ændret sig, og transportbranchen melder om en stigende andel af leasing. Der er sket en holdningsændring, som MAN Truck & Busser blandt andet mærket.

- Vi har set en kovending i forhold til leasing efter krisen. Vognmændene er blevet mere fleksible og har fået øjnene op for fordelene ved leasing, hvor man ikke binder likviditeten på samme måde som ved køb. Det bliver også mere fleksibelt i forhold til at korrigere flådestørrelser, siger Claus Hjort, salgschef ved MAN TopUsed, som har oplevet stor succes siden selskabet startede sit eget leasingprogram i 2010.

Den samme melding kommer fra brancheorganisationen Dansk Transport & Logistik (DTL), som også har lagt mærke til en øget interesse for leasing.

- Flere og flere leaser i transportbranchen, der har været er en lidt konservativ branche, hvor leasing tidligere har haft ry af fattigmandsfinansiering. Det har dog ændret sig over de sidste år, vurderer Klaus Munch-Knudsen, som er bindeled mellem leasingselskaber og medlemmer af DTL.

Holdningsændringen er kommet i takt med, at den økonomiske krise skyllede ind over transportsektoren i Danmark i 2008. Her blev de danske vognmænd hårdt ramt, hvilket førte til en markant opbremsning i den samlede flådebestand, hvor næsten en femtedel ifølge DTL forsvandt. Det har ført til, at flere har kastet sig over leasing, hvor særligt brugte vogne er i høj kurs.

Flere leaser brugt

Den trange økonomi har løftet interessen for brugte vogne, og andelen af brugtleasing steg fra 2009 til 2010 med 27 procent. Det viser tal fra De Danske Bilimportører. Samtidig er andelen af leasede nyregistrerede biler faldet. Der er dog også flere klare fordele ved leasing, hvis økonomien er stram.

- Leasing tilbyder vognmænd en mindre finansiel binding end ved et køb, så udgifterne bliver mere ligeligt fordelt, og hvis der er tale om en brugt lastbil, så er værdien selvsagt lavere end ved en ny. Det smitter af på leasingydelsen, som typisk bliver lavere, forklarer Mark Korsgaard Fenger, der er CEO på internetportalen LeasingBørsen.dk, som skaber overblik over leasingmarkedet i Danmark.

Leasingportalen kan mærke den store interesse, der er for brugt udstyr. Udvalget af brugte lastbiler, trækkere, trailere og anhængere er dominerende på siden, og hver måned er mere end 3000 danskere inde og lede efter brugt transportudstyr på LeasingBørsen.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071