23948sdkhjf

Dantra vinder Statoil-kørsel

Den danske tanktransportør Dantra har vundet en fem-årig kontrakt på kørsel for Statoil Fuel & Retail i Sydskandinavien.
Aftalen går ud på at distribuere til JET-stationerne i Danmark samt til Statoil- og JET-stationerne i Sydsverige. De skal forsynes fra depoter i Malmø, Halmstad, Kalmar og Karlshamn.

Det vil permanent involvere omkring 60 chauffører og en flåde på godt 20 tankvogntog. Aftalen trådte i kraft den 1. juli 2011 og løber frem til 2016.

Driftsdirektør Kenneth Jensen ser aftalen som en blåstempling af Dantras operationelle kapacitet og prissætning. Kunden lagde særlig vægt på sikkerhed, miljø og erfaring.

- Der er blevet fokuseret på udstyr og procedurer, herunder kvalitetsstyring, fortæller han.

- Derudover har vi skullet dokumentere et solidt økonomisk fundament og tilbundsgående erfaring i kørsel med specialprodukter.

Fokus på værdikæde

Kenneth Jensen oplever, at der ved indkøb af logistikløsninger i stigende grad fokuseres på den totale værdikæde, og hvordan potentielle leverandører kan bidrage hertil.

- Kvalitetssikring og erfaring vægtes stadig højere. Vi er derfor blevet certificeret efter både ISO 9001/14001, GMP+ og SQAS.

Desuden er der stor interesse for vores MasterDriver-koncept, der reducerer ressourceforbrug og miljøbelastning samt aktivt forebygger ulykker.

Datterselskab i Sverige

Aftalen med Statoil har fået Dantra til at etablere et datterselskab i Malmø. Dermed bliver Sverige det fjerde europæiske land, hvor koncernen driver virksomhed.

- Vi har fundet en leder med erfaring fra det svenske tanktransportmarked til at stå i spidsen for vore aktiviteter dér. Med etableringen i Malmø ser vi frem til at styrke vores service og kundegrundlag i hele Norden, siger Kenneth Jensen, der nu søger erfarne chauffører og kvalitetsbevidste underleverandører i Sverige.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078