23948sdkhjf

EL: Ingen statsstøtte til ny Aarhus-Kalundborg

Vognmænd må påtage sig et ansvar for, at en ny Aarhus-Kalundborg rute bliver rentabel for en kommende operatør, mener Enhedslistens trafikordfører Per Clausen.
- Mine drøftelser med de øvrige partiers trafikordførere og transportministeren har gjort det helt klart, at der kan drives en kommercielt bæredygtig rute mellem Århus-Kalundborg, der både giver overskud og tilbyder billigere løsninger for vognmændene end transporten over Storebælt.

- Derfor er der ikke nogen grund til at gå ind med statsstøtte i forhold til en sådan rute. Vognmændene må selv på tage sig et medansvar for at en sådan rute kan drives fornuftigt.

Håber på rederiet Færgen

Per Clausen håber, at det delvist statsejede rederi "Færgen" går ind i driften af ruten.

- Det kan give sikkerhed for stabiliteten i driften, siger han.

- Der er også gode muligheder for at tjene penge på ruten.

Prioriterer jernbanen

Enhedslisten vil fremover prioritere at bruge penge på at forbedre vilkårene for godstransporten i form af investeringer i jernbaneforbindelser til flere godsterminaler, elektrificering nord for Fredericia og til Esbjerg.

Desuden vil partiet satse på at nedbringe omkostningerne ved transport af gods på jernbane.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078