23948sdkhjf

13.000 lastbiler kontrolleret sidste år

Rigspolitiets virksomhedskontrol er fordoblet på fem år, men halter stadig efter EU's krav
Rigspolitiets virksomhedskontrol er fordoblet i løbet af fem år til 57.500 arbejdsdage eller chaufførdage.

Samtidig er rigspolitiets tungvognssektions arbejde på asfalten - vejkontrollen - øget med 40 procent, fremgår det af en opgørelse fra justitsminister Lars Barfoed (K) til Folketingets trafikudvalg.

Rigspolitiets tungvognssektion vejkontroller:

2006: 182 kontroldage

2007: 186 kontroldage

2008: 217 kontroldage

2009: 238 kontroldage

2010: 255 kontroldage

Rigspolitiet har i virksomhedskontrollen kontrolleret:

2006: 27.932 arbejdsdage

2007: 24.330 arbejdsdage

2008: 29.821 arbejdsdage

2009: 29.352 arbejdsdage

2010: cirka 57.500 arbejdsdage

Dobbelt så meget som påkrævet

En tredje statistik siger, at politiet gennemførte knap 1.400 målrettede tungvognskontroller sidste år, hvor cirka 13.000 lastbiler blev kontrolleret.

Dette indebar kontrol af køre/hviletidsbestemmelserne for cirka 187.000 arbejdsdage, hvilket svarer til næsten dobbelt så meget vejkontrol, som der var påkrævet efter standardkontroldirektivet, oplyser justitsministeren.

Trods fordoblingen af kontrollerede chaufførdage må justitsminister Lars Barfoed indrømme, at Danmark ikke lever op til EU's krav om omfanget af virksomhedskontrol.

Netop virksomhedskontrollen skal overdrages til Trafikstyrelsen, når justitsminister Lars Barfoed og transportminister Hans Chr. Schmidt (V) er blevet enige og har fået godkendelse hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157