23948sdkhjf

Kranbil til udlejningsfirma

OM Materieludlejning havde brug for en alsidig kranbil med en letkørt og præcis kran.
SAWO har netop leveret en HIAB XS 288 E-6 HiPro kran og et Multilift CLF 326S-3W til OM Materieludlejning, Juelsminde.

OM Materieludlejning ejes og drives af Ole Mortensen, tidligere ejer af det store vognmands- og entreprenørfirma OM Transport i Horsens. Firmaet blev solgt for nogle år siden. Derefter blev materieludlejning startet op. Der opstod et behov for en alsidig kranbil, opbygget med en letkørt og præcis kran.

Disse krav kunne SAWO opfylde med en Hiab XS 288E-6 HiPro, 28 tm kran, 6 hydraulisk udskud med 16,2 mtr. rækkevidde.

Kranen er udstyret med ekstra funktioner beregnet til anvendelse af en hydraulisk kædesav som bruges til specialopgaver med kap-fældning af høje træer. Kranen er udstyret med HIAB’s patenterede V91 Olsberg ventil og CombiDrive`s unikke BlueTooth fjernstyrings-system, drevet af en variabel hydraulikpumpe hvilket giver en utrolig hurtig og særdeles præcis kranstyring.

Yderligere er der monteret et SAWO 21 ton wirehejs, type CLF 326S-3W med 3 vejs-tip, derudover har SAWO også leveret et containerlad passende til køretøjet for at gøre helheden færdig.

Kranen drives af en gearkassemonteret variabel hydraulikpumpe med et olieflow på 90-120 ltr. Hejset drives af en motormonteret hydraulikpumpe med et fast olieflow på ca. 100 ltr.

Chassiset er MAN TGS 35.480 8x2*6 BL 5300, leveret af MAN Horsens. OM Materieludlejning lever af diverse entreprenøropgaver og udlejning af entreprenørmaskiner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.66