23948sdkhjf

Arbejdet for færre trafikulykker

Dette års udgave af Trafiksikkerhed i Øjenhøjde, er kommet særdeles godt fra start. Siden kampagne havde sæsonpræmie ved Transport 2011 i Herning, har næsten 2.000 skolelever i Nordsjælland og København nydt godt af undervisningen.
I år er det niende sæson med kampagnen Trafiksikkerhed i Øjemhøjde. Kampagnen besøg udvalgte danske folkeskoler og ved særlige events - og Transportmagasinets Per Fischer er i år med som chauffør på kampagnen.

I alt har mere end 65.000 børn modtaget undervisningen. Transporterhvervet og de involverede partnere håber, at kampagnen kan være med til at skabe en bedre trafikadfærd hos de unge og reducere antallet af ulykker, hvor lastbiler er involveret.

Alle børn, der deltager i kampagnen i 2011, får udleveret trafiksikkerhedsveste og refleksbånd, som bliver modtaget med stor glæde.

Undervisningen er delt op i to dele. Først er man til undervisning i et klasseværelse, hvor en medarbejder fra kampagnen begaver skoleleverne med teori og almen viden om højresvingsulykker.

Anden del er praktisk undervisning ved kampagnens sættevogntog. Denne er lagt i hænderne på Transportmagasinets medarbejder Per Fischer.

- Der kommer en klasse ad gangen ud til køretøjet, forklarer Per Fischer.

- Klassen deles op i to hold. Det ene hold går frem og tilbage ved køretøjet højre side. m,ens eleverne fra det andet hold to ad gangen kravler op i lastbilens førerhus. Her kan man se de de andre elever i de højre sidespejle og frontspejlet. Når den første gruppe er færdig med spejløvelsen, skifter de to hold positioner.

Livlige elever

- Der er tale om 115 livlige elever om dagen. Derfor bliver hver arbejdsdag - for mit vedkommende - fulgt op af en tiltrængt eftermiddagslur, når jeg kommer hjem. fortæller Per Fischer.

- Nogle af ungerne er så livlige, at de er tæt på at tage livet af mig. Overvejende er de søde og velopdragende, og de implicerede lærere og pedeller er meget hjælpsomme. Der er trods alt tale om et sjovt og meget anderledes chaufførjob.

En skuffelse

Med henvisning til ordsproget "Ingen Roser uden Torne", har kampagnen indtil videre kun oplevet en skuffelse.

- Vi skulle undervise på en skole i det indre København - nærmere betegnet i Haderslevgade på Vesterbro - hvor vejnettet ikke ligefrem er bygget til sættevognstog. Porten ind til skolegården bar alt for lille.

Før at løse problemet og undgå at aflyse undervisningen rettede skolens pedel telefonisk henvendelse til Københavns Færdselspoliti. Henvendelsens formål var at få lov til at parkere vogntoget på den modsatte side af Haderslevgade, hvor der er var masser af plads.

Efter tre kvarters omstilling mellem diverse kontorer hos politiet blev der ikke opnået noget som helst, der kunne ligne en aftale. Der var simpelthen ingen, der turde tage ansvaret. Til gengæld blev den flinke pedel noget klogere, da han midt mellem de mange telefonopkald fik besked om, at Færdselsafdelingen lukker klokken 14:00.

På grund af, hvad jeg vil kalde manglende konduite fra ordensmagtens side var vi nødt til at foretage undervisningen ved vogntoget midt i gaden. Naturligvis under særligt strenge sikkerhedsforanstaltninger.

Ros er altid godt

Der er i vel ingen, der bliver for gammel til at modtage ros for sit arbejde. Det gælder også for undertegnede og den unge dame, der tager sig af kampagnens undervisning i skolelokalet.

Derfor blev vi meget glade og stolte af en takke-mail fra Bagsværd, hvor vi besøgte en skole før påske.

Læs lige denne e-mail.

Kære kampagne-folk,

Vi havde besøg af jer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium lige inden påske. Alle var meget tilfredse, både lærere og elever. Herunder ser du et lille udpluk af kommentarerne:

Det var et kort, enkelt og godt forløb. Utrolig tydeligt, hvad problemet med blinde vinkler er, idet man fik lov til at lege chauffør.

Også super ide, at en elev havde gul vest på, så det også var tydeligt, hvor meget nemmere det var at se ham/hende end resten af børnene.

Det var et super besøg. Fint med længden af både oplæg og afprøvning i og ved lastbilen. Det var godt den unge dame i klasselokalet præcist sagde til eleverne, at der var tid til spørgsmål - ikke tid til gode historier for dem kunne vi tale om i klassen. Derved blev tiden brugt effektivt.

Fint med gaverne, herunder de gule veste og refleksbånd, som eleverne i 2.B vestene også har brugt til en god røver- og politileg. Det er vel også godt?

Et meget fint arrangement og ungerne gik meget op i det.

Forløbet var kort og kontant. Eleverne var meget interesseret, særlig da de fik mulighed for at se på lastbilen og sidde i førerhuset. De fik en god fornemmelse af blindevinkler.

Mange hilsner og tak fra

Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Bag kampagnen i år står DTL, Fagforbundet 3F, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne, olieselskabet OK, dækfirmaet Bridgestone og Børneulykkesfonden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093