23948sdkhjf

Fødevarestyrelsens sommer-kampagne

I maj og juni vil transportbranchen opleve Fødevarestyrelsen på landevejen. Hvad fokuseres der på under kontrolkampagnen? Hvad skal vognmændene have styr på?
Når politiet i løbet af sommeren holder sine razziaer på motor- og landeveje, er der stor sandsynlighed for, at et hold kontrollanter fra Færdselsstyrelsen er med.

Man vil først og fremmest fokusere på, om transportørerne er registreret eller autoriseret i Fødevarestyrelsens system.

- Vi oplever engang i mellem, at vognmændene fejlagtigt tror, at de er registreret hos os, fordi de har fået et næringsbrev, da de i sin tid tog deres vognmandskursus, fortæller Mette Stengaard fra Fødevarestyrelsen.

- Næringsbasen hører under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det er desværre ikke nok. For at køre med fødevarer, skal man være registreret hos Fødevarestyrelsen.

- Der er en ærgerlig misforståelse. Mange er i god tro; men det koster altså en anmærkning hos os, forklarer Mette Stengaard. Hun er projektleder på sommerens kontrolkampagnen over for transportørerne.

- Det er vigtigt, at man husker at registrerer sig som fødevaretransportør. Det kan man gøre på vores hjemmeside, hvor der er et registreringsskema, som skal udfyldes og sendes til den lokale fødevareregion.

- Alle der kører med fødevarer skal registreres. Også selv om man "kun" kører med varer som konserves, kaffe og sodavand. Hvis man kører med fødevarer, der er i en hygiejne-risiko, skal man autoriseres. Det er typisk fødevarer, som skal holdes under køl eller frost. Sådanne transporter kræver en autorisation, og den kan man også søge om via vores hjemmeside.

Lad dig registrere

Mette Stengaard understreger, at man ikke må begynde at køre med fødevarer, før man har fået en sådan registrering eller autorisation. Det er ikke nok, at man bare har sendt ansøgningen.

Til gengæld er der intet krav om, at man skal køre med en bestemt mængde eller frekvens for at få registreringen. Selv om kan kun kører med fødevarer en sjælden gang, er er en god idé at få sig registreret eller autoriseret.

- Kører man med blandede transporter, er det også vigtigt, at varerne under transporten opbevares på en sådan måde, at fødevarerne ikke er i risiko for at blive forurenede.

Find din Smiley

Hvis man ikke ved, om man er registreret i Fødevarestyrelsen, kan man undersøge sagen på hjemmesiden www.findsmiley.dk.

- Alle virksomheder, som er registreret hos os, figurer på smiley-hjemmesiden, fortæller Mette Stengaard.

Transportører hører til gruppen "engros".

Her er sanktionerne

Fødevarestyrelsen har en række sanktioner, som tages i brug ved kontrollerne.

Når alt er i orden, er der ingen sanktioner. Hvis der kun er bagatelagtige mangler, som ikke betyder noget for fødevaresikkerheden, får man en:

• Vejledning. det vil sige, at man får fortalt reglerne.

Hvis man er over bagatelgrænsen træder de egentlige sanktioner i kraft. Man kan få en:

• Indskærpelse. Her får transportvirksomheden at vide, hvad man skal gøre for at overholde reglerne.

• Påbud. Her kræver Fødevarestyrelsen, at virksomheden skal gøre arbejdet på en bestemt måde.

• Forbud. Her nedlægges for eksempel forbud mod, at man kan få lov at aflevere en vare. Den kan have en forkert temperatur eller på anden måde være en risiko for forbrugeren.

• Bøde.

• Politianmeldelse.

De kendte smiley-pictogrammerne gives kun til restauranter og butikker i detailhandelen. For engros-virksomhederne, som transportørerne hører under, gives kun en tal-værdi.

Mange tjekker

Ifølge Mette er der mange, som tjekker transportørerne på smiley-hjemmesiden. Det skal være med til at sikre en høj kvaliteten af transporterne.

- Det er med til at sikre en vognmand sit levebrød, at han har orden i sine ting, slutter hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112