23948sdkhjf

Tættere på end nogensinde

Femern A/S gik den 31. august i gang med planlægningen af de store byggekontrakter for en sænketunnel under Femern Bælt. Opgaven er at sikre maksimal konkurrence blandt entreprenørkonsortier, når projektet sendes i internationalt udbud
- Konkurrenceelementet er vigtigt for os. Ikke bare for at vi kan opnå den bedste pris, men i lige så høj grad for at inspirere entreprenørbranchen til at tænke i kreative baner og måske komme med forslag til nye og bedre metoder end hidtil set.

Sådan udtaler teknisk direktør i Femern A/S, Peter Lundhus. - Vi er netop ved at lægge sidste hånd på en plan, der skal definere omfanget af hver enkelt af de større byggeopgaver. Inden længe har vi et klart billede af, hvilke og hvor mange kontrakter vi gerne vil udbyde.

Femern A/S planlægger at indkalde interesserede entreprenørkonsortier til en prækvalifikation i sommeren 2012. Dermed vil det inden udgangen af 2012 stå klart, hvilke konsortier der får mulighed for at byde på anlægsopgaverne ved udbuddet i 2013.

Dog kan projektet ikke sættes i gang før man har fremlagt det færdige projekt til endegyldig godkendelse i Folketinget. Det vil ske på en endnu ikke fastlagt dato i 2013.

Eftersom den del af det store forberedelsesarbejde forventes at blive en ren formssag uden nogen form for modstand, er det allerede nu på tide for større entreprenør- og ingeniørvirksomheder at orientere sig om deres muligheder i projektet og eventuelt begynde overvejelser om at danne konsortier med partnere. Byggeherren Femern A/S er klar med den overordnede opdeling af de store byggeopgaver.

Kort opstilling

I hovedtræk vil de større opgaver for de kommende entreprenører blive gravning af tunnelrende i havbunden, opbygning af tunnelelementfabrik, fremstilling og nedsænkning af tunnelelementer, portalbygværker, tilslutningsanlæg til landanlæggene, anlæg af jernbane samt tekniske installationer i øvrigt.

Byggekontrakterne ventes indgået i 2014, hvorefter anlægsarbejdet kan gå i gang. Det samlede anlægsoverslag for kyst-kyst forbindelsen mellem Rødbyhavn og Puttgarden lyder på 40,7 milliarder kroner (2008 priser). Dertil kommer en investering på 8-9 milliarder korner til det danske landanlæg. Forbindelsen ventes at stå klar i 2020.

Baggrundsmateriale

Indtil videre har Femern A/S udarbejdet et meget grundigt geoteknisk materiale, som interesserede entreprenører allerede nu har adgang til at gennemgå. Det er muligt umiddelbart med rapporten "Ground Investigation Report", der dokumenterer resultaterne efter de geotekniske undersøgelser, som Femern A/S har gennemført fra 2008 – 2011.

Femern A/S har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. Femern A/S er en del af det danske, statsejede Sund & Bælt Holding A/S, der har erfaringer fra anlæg af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079